Diamagnetic skrev:Jeg tror ikke så meget på værdien af målinger. Ifølge dem skulle klubbens NLE være perfekt. Ved ikke hvad der tager dig. Du er nærmest ikke til at kende. Det du mener er at firkantgengivelsen og stigetiden slewraten er tilstrækkeligt grundlag for bedømningen?
Jeg har svært ved at forstille mig at NLE'en skulle "måle perfekt" (jeg går ud fra at det er den gamle radbrækkede og mange gange omfuskede 100 watter fra en fjern fortid)
Ingen enkeltmålinger fortæller hele historien, uanset om det er højttalere eller elektronik vi taler om. Problemet er heller ikke at foretage de mange målinger (hvis man har udstyret) det svære begynder når målingerne skal læses og forstås og hvad der er godt og hvad der er mindre godt.
Jeg er den samme rationelle person som altid angående teknik og dyrker stadig musik de færreste hifentusiater gider høre på.
arsenix skrev:Diamagnetic skrev:Jeg tror ikke så meget på værdien af målinger. Ifølge dem skulle klubbens NLE være perfekt. Ved ikke hvad der tager dig. Du er nærmest ikke til at kende. Det du mener er at firkantgengivelsen og stigetiden slewraten er tilstrækkeligt grundlag for bedømningen?Jeg har svært ved at forstille mig at NLE'en skulle "måle perfekt" (jeg går ud fra at det er den gamle radbrækkede og mange gange omfuskede 100 watter fra en fjern fortid)
Ingen enkeltmålinger fortæller hele historien, uanset om det er højttalere eller elektronik vi taler om. Problemet er heller ikke at foretage de mange målinger (hvis man har udstyret) det svære begynder når målingerne skal læses og forstås og hvad der er godt og hvad der er mindre godt.
Jeg er den samme rationelle person som altid angående teknik og dyrker stadig musik de færreste hifentusiater gider høre på.
Den der " radbrækkede " NLE 100 er nu på 170 W og har en flot firkantgengivelse og Slew Rate på 100 V/ us. Ganske respektabelt. Fremtrukket til anvendelse efter lang tids glemsel blev man faktisk overrasket over hvor god den er. Problemet tidligere har bl.a. været dårlige signalkilder som blev nådesløst afsløret. Synes ikke du besidder det store overblik.
von Auspuff skrev:Nu synes jeg måske lige det var en idé at tygge frikadellen før den ryger galt i halsen.
Man kan selvfølgelig måle lige det man vil, men jeg kender bare ikke nogen der måler impulsgengivelse på forstærkere. Og jeg mindes ikke at have set det.Stereophile, der faktisk måler mange ting laver i ny og næ nogle genistreger.
Den artikel jeg i begyndelsen henviste til, har ført t il at forstærkere bl.a. testes med en realistisk load.
Her er resultatet ved 1 Watt (2,83V) på en Theta monoblok i den bedre ende.
Dens frekvensresponse svinger med ikke mindre end 1 dB mellem 1 og 3,5KHz, når den ser den beskrevne load.
The output impedance was both higher than specified and quite high for a solid-state design, at 0.57 ohm over most of the audioband, rising to 0.8 ohm at 20kHz. As a result, the Ohm's Law frequency-response interaction between this source impedance and the manner in which a speaker's impedance changes with frequency is more like a tube amplifier's, reaching ±0.5dB with our simulated speaker load (fig.1, top trace).
Så der er ikke noget mærkeligt i dette, udgangsimpedansen fra forstærkeren danner en spændings deler med højtaleren, hvordan kommer udgangsimpedansen så ned, klasse A hjælper, mange parallel koblede transistorer hjælper , holde emittermodstande på et absolut minimum er også vigtigt, moderat modkobling vil også hjælpe.
Jeg har simuleret på et umodkoblet trin, og det er muligt at får variationen ned på 0.01-2 db uden modkobling hvilket faktisk nok svarer til en Dali gravity, det fine resultat ryger dog når der er monteret kabler, så ved dette problem vil kabler med lav modstand være en fordel.
Det værste jeg kunne simulere var 0.142 db , klasse AB et sæt transistore 0.22 ohm emitter modstande og uden modkobling. svarer nok til en Doxa.
Klart det er noget man skal være opmærksom på. og det er et udbredt problem med rørforstærkerer.
lydkaj skrev:Jeg synes du glemte at tilføje dette fra artiklen:The output impedance was both higher than specified and quite high for a solid-state design, at 0.57 ohm over most of the audioband, rising to 0.8 ohm at 20kHz. As a result, the Ohm's Law frequency-response interaction between this source impedance and the manner in which a speaker's impedance changes with frequency is more like a tube amplifier's, reaching ±0.5dB with our simulated speaker load (fig.1, top trace).
Så der er ikke noget mærkeligt i dette, udgangsimpedansen fra forstærkeren danner en spændings deler med højtaleren, hvordan kommer udgangsimpedansen så ned, klasse A hjælper, mange parallel koblede transistorer hjælper , holde emittermodstande på et absolut minimum er også vigtigt, moderat modkobling vil også hjælpe.
Jeg har simuleret på et umodkoblet trin, og det er muligt at får variationen ned på 0.01-2 db uden modkobling hvilket faktisk nok svarer til en Dali gravity, det fine resultat ryger dog når der er monteret kabler, så ved dette problem vil kabler med lav modstand være en fordel.
Det værste jeg kunne simulere var 0.142 db , klasse AB et sæt transistore 0.22 ohm emitter modstande og uden modkobling. svarer nok til en Doxa.
Klart det er noget man skal være opmærksom på. og det er et udbredt problem med rørforstærkerer.
Der er egentlig nok andre at vælge mellem.
Her Plinius.
Chord
Krell Evo
Bryston integreret
Exposure integreret
NAD Master M3
Ayre
Der er mange flere at vælge mellem på Stereophiles hjemmeside.
Hvis man måske er af den opfattelse, at afvigelserne er små, så bør dem, der mener at kunne høre forskel på højttalerkabler, nok tænke en ekstra omgang. De her viste afvigelser er megetstørre end dem man opnår ved at skifte kabler.
Diamagnetic skrev:arsenix skrev:Diamagnetic skrev:Jeg tror ikke så meget på værdien af målinger. Ifølge dem skulle klubbens NLE være perfekt. Ved ikke hvad der tager dig. Du er nærmest ikke til at kende. Det du mener er at firkantgengivelsen og stigetiden slewraten er tilstrækkeligt grundlag for bedømningen?Jeg har svært ved at forstille mig at NLE'en skulle "måle perfekt" (jeg går ud fra at det er den gamle radbrækkede og mange gange omfuskede 100 watter fra en fjern fortid)
Ingen enkeltmålinger fortæller hele historien, uanset om det er højttalere eller elektronik vi taler om. Problemet er heller ikke at foretage de mange målinger (hvis man har udstyret) det svære begynder når målingerne skal læses og forstås og hvad der er godt og hvad der er mindre godt.
Jeg er den samme rationelle person som altid angående teknik og dyrker stadig musik de færreste hifentusiater gider høre på.
Den der " radbrækkede " NLE 100 er nu på 170 W og har en flot firkantgengivelse og Slew Rate på 100 V/ us. Ganske respektabelt. Fremtrukket til anvendelse efter lang tids glemsel blev man faktisk overrasket over hvor god den er. Problemet tidligere har bl.a. været dårlige signalkilder som blev nådesløst afsløret. Synes ikke du besidder det store overblik.
Overblikket over hvad ? Hvordan skulle jeg have overblik over hvad der sker i Herlev hifiklub, jeg er jo ikke deltager i forestillingen, kun modtager af sporadiske underhåndberetninger.
lydkaj skrev:Ja som det ses er der store forskelle, hvis man gå dybere ned i det vil forskellene sikkert hovedsageligt skyldes udgangsimpedansen.
Og ja det kan være et problem, hvis du ikke har en højtaler med et 6 db delefilter og med impedans korrigerede enheder.
Ps i mit forrige indlæg glemte jeg at fortælle at der var simuleret med perfekt strømforsyning, forsyningen har nok også have en indflydelse på dette problem.
Det er helt klart, at udgangsimpedansen er den direkte årsag til den svingende frekvensgang. Men så er det altså også vist, hvor meget der egentlig er tale om, selv med en ganske almindelig højttaler, som den Stereophile simulerer.
Næst kan man jo se lidt af det der faktisk skal til, for at undgå den slags påvirkninger.
Se i øvrigt Plinius og Chord kurverne - Plinius har langt lavere udg. imp. men påvirkningerne er lige så store som på Chord.
Dykker man dybere i det, så er der også forvrængningsniveauet at kigge på, som funktion af belastningen. Også her vil man nemt kunne konstatere underdimensionering.
Den slags forsøger mange fabrikanter at få fokus væk fra, fordi det er meget nemmere at fortælle lidt om, hvilke lynhurtige transistorer der er brugt, hvor stiv en PSU der sidder i forstærkeren etc etc. Men når dagen er omme og kassen er talt op, så kommer man ganske enkelt ikke uden om det her.
Kigger man ganske enøjet på frekvensgangen som funktion af belastningen, så vil en korrektion vha modkobling være den perfekte løsning. Man kan dimensionere rigtigt og så modkoble, så vil der være 0 udsving pga belastningen.
Til gengæld vil det typisk sætte sig i forvrængningskurverne, som ikke længere er liniære. Hvad er så bedst?
Det samme gælder i øvrigt impedanskorrektion i højttalere. Man undgår det meste af det her fænomen, og det er jo fint. På den anden side af korrektionen, altså ud mod højttaleren kan tingene se en del anderledes ud, fordi det kun fungerer med perfekte komponenter og perfekte enheder.
Jeg har et kæmpe katalog liggende med en farlig masse stumper i - men ingen af dem er benævnt "perfekte". hvor køber man dem henne?
von Auspuff skrev:lydkaj skrev:Ja som det ses er der store forskelle, hvis man gå dybere ned i det vil forskellene sikkert hovedsageligt skyldes udgangsimpedansen.
Og ja det kan være et problem, hvis du ikke har en højtaler med et 6 db delefilter og med impedans korrigerede enheder.
Ps i mit forrige indlæg glemte jeg at fortælle at der var simuleret med perfekt strømforsyning, forsyningen har nok også have en indflydelse på dette problem.Det er helt klart, at udgangsimpedansen er den direkte årsag til den svingende frekvensgang. Men så er det altså også vist, hvor meget der egentlig er tale om, selv med en ganske almindelig højttaler, som den Stereophile simulerer.
Enig, jeg er også enig at man skal være forsigtig med modkobling, da der giver andre problemer
von Auspuff skrev:
Næst kan man jo se lidt af det der faktisk skal til, for at undgå den slags påvirkninger.
Se i øvrigt Plinius og Chord kurverne - Plinius har langt lavere udg. imp. men påvirkningerne er lige så store som på Chord.Her tro jeg der er sket en fejl
Det viser tydeligt at det er muligt at modkoble sig ud af problemet Rud = 0.027 og Chord har 0.25 ohm
Det ses også tydeligt at der er modkobling på firkanten , og på forvrængning kurver.
Tilbage til Teknologi, Teknik & Teori
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster