Thomas Sillesen skrev:
Men jeg synes den her diskussion er langt langt væk fra sporet. Den oprindelige diskussion var om det var korrekt at kondensatorers kapacitet steg op til resonanspunktet for derefter at falde.
Dette mente Arsenix og en del andre (incl undertegnede). Men KvK og du mente det ikke.
Hvad enten Arsenixs målinger er præcise eller ej, viser de dog at det er tilfældet. Og vi målte det også. Endvidere saksede lydkaj en figur fra BHCs hjemmeside der viste det forholdt sig sådan.
Så kan vi ikke en gang for alle få slået fast om det er korrekt at kondensatorer stiger i kapacitet op til resonanspunktet for derefter at falde ? Mener du det er korrekt ? ja eller nej ?
Når vi har fastslået dette, kan vi begynde at diskutere hvor meget denne stigning og fald typisk er.
Tjah den er da kommet vidt og bredt omkring.
Både figuren fra BHC og de målinger der er foretaget, viser sådan set ikke det du beskriver. De er nemlig et udtryk for impedansen i lytten.
Den vil være faldende under og stigende over resonansfrekvensen som følge af ESL.
Kapaciteten vil altid være til stede, men man kan få besvær med at tømme lytten.
Epcos beskriver fænomenet og kalder det "effektiv kapacitet" og det er præcsist hvad det er.
I HIFI er det så ikke værd at bruge megen tid på, idet gode lytter er anvendelige til langt over noget der kunne være interessant. Både ledninger, print og andre komponenter er af meget større betydning.
Skal det udtrykkes simpelt, så tilsluttes den ene side af lytten til en DC kilde.
Den anden til en belastning, som trækker strøm i sinusér.
Belastningen har overhovedet ikke indflydelse på, hvor megen ladning der kan samle sig på folien, som er præcist det, som kapacitet går ud på. Dette vil kun være muligt, hvis strømmens hastighed skulle være forskellig i hver sin folie. Og det er ulovligt.
Så det man måler ved høje frekvenser er impedans, så længe kapaciteten er den dominerende faktor.
Hurtig skrev:Vi har i øvrigt ikke fået bekræftet at man hos Sillesen har fået samme data ud af at måle på en RIFA. I så fald glæder jeg mig til, at jeg en gang får taget mig sammen til at besøge ham.... Så vil jeg nemlig meget gerne se det udført i praksis.
von Auspuff skrev:Der er jo næsten ingen på kloden, der i audio sammenhænge viser hensyn til, at der er spolevirkning i kabler, print osv. for det er jo der den er værst.
Vejen uden om den slags hedder desværre klasse A, og det er jo ikke politisk korrekt nu om dage.
Thomas Sillesen skrev:Og så studsede jeg over den her, kan I ikke svare mig på hvordan Klasse A drift skulle kunne ophæve spolevirkningen i printbaner ?von Auspuff skrev:Der er jo næsten ingen på kloden, der i audio sammenhænge viser hensyn til, at der er spolevirkning i kabler, print osv. for det er jo der den er værst.
Vejen uden om den slags hedder desværre klasse A, og det er jo ikke politisk korrekt nu om dage.
Det skal jeg da gerne gøre.
De printbaner og ledninger der omtales er dem FØR udgangstransistorerne - altså fra PSU til udgang.
I klasse A moduleres strømmen slet ikke, den trækkes konstant og regelmæssigt igennem lytter, print og ledninger.
Det er med andre ord DC med umoduleret strøm. Induktion er netop modstand imod ændringer i strøm, og den ændres slet ikke - altså 0 indflydelse af induktion her.
Først efter udgangen er strømmen moduleret i ht kablet.
Skruer man ned for bias, ja så modulerer man strømmen fra forsyningen, og på den måde bliver hele PSU en del af signalvejen.
Faktisk er dette forhold én af de største up-sides for klasse A ud over at transistorerne fungerer langt mere liniært i klasse A drift.
I teorien vil det give forstærkeren en langt mere flad effektbåndbredde, hvilket er forstærkerens evne til at afsætte sin fulde effekt ved en given frekvens.
Faktisk ser man ofte forstærkere, der er forsynet med lynhurtige ringemittertransistorer, der i sig selv kan være kapable til at behandle op til 100MHz (Toshiba). Alligevel har mange af disse forstærkere en båndbredde, der i visse tilfælde kun med nød og næppe når ud over det hørbare område uden begyndende afrulning.
Er man rigtigt ude med sparekniven, så ender man med at indrage lysnettet i signalvejen også, og for at det ikke skal være løgn, så ødelægger dette temmeligt meget for de øvrige apparater.
von Auspuff skrev:Thomas Sillesen skrev:Og så studsede jeg over den her, kan I ikke svare mig på hvordan Klasse A drift skulle kunne ophæve spolevirkningen i printbaner ?Det skal jeg da gerne gøre.
De printbaner og ledninger der omtales er dem FØR udgangstransistorerne - altså fra PSU til udgang.
I klasse A moduleres strømmen slet ikke, den trækkes konstant og regelmæssigt igennem lytter, print og ledninger.
von Auspuff skrev:Thomas Sillesen skrev:Og så studsede jeg over den her, kan I ikke svare mig på hvordan Klasse A drift skulle kunne ophæve spolevirkningen i printbaner ?von Auspuff skrev:Der er jo næsten ingen på kloden, der i audio sammenhænge viser hensyn til, at der er spolevirkning i kabler, print osv. for det er jo der den er værst.
Vejen uden om den slags hedder desværre klasse A, og det er jo ikke politisk korrekt nu om dage.Det skal jeg da gerne gøre.
De printbaner og ledninger der omtales er dem FØR udgangstransistorerne - altså fra PSU til udgang.
I klasse A moduleres strømmen slet ikke, den trækkes konstant og regelmæssigt igennem lytter, print og ledninger.
Det er med andre ord DC med umoduleret strøm. Induktion er netop modstand imod ændringer i strøm, og den ændres slet ikke - altså 0 indflydelse af induktion her.
Først efter udgangen er strømmen moduleret i ht kablet.
Skruer man ned for bias, ja så modulerer man strømmen fra forsyningen, og på den måde bliver hele PSU en del af signalvejen.
Faktisk er dette forhold én af de største up-sides for klasse A
Thomas Sillesen skrev:Og så studsede jeg over den her, kan I ikke svare mig på hvordan Klasse A drift skulle kunne ophæve spolevirkningen i printbaner ?
Hurtig skrev:Det er muligt at du Arsenix ikke forstår hvordan manmed samme instrument kan måle resonansfrekvenser over 100kHz på andre typer. Men nu skal jeg forklare dig det:
Resonansfrekvensen F er givet ved = F = 1/(2*pi*SQRT(L*C)).
Af denne fremgår det ret tydeligt, at ved en given ESL (dine ledninger), vil en mindre kapacitet vil give en højere resonansfrekvens.... Og det er jo lige præcis det du ser!
Forstår du det nu??
Thomas Sillesen skrev:Hurtig skrev:Vi har i øvrigt ikke fået bekræftet at man hos Sillesen har fået samme data ud af at måle på en RIFA. I så fald glæder jeg mig til, at jeg en gang får taget mig sammen til at besøge ham.... Så vil jeg nemlig meget gerne se det udført i praksis.Vi har ikke målt den Rifa, og det har jeg heller ikke sagt. Men jeg har sagt at vi har målt at kondensatorer generelt stiger i kapacitet frem til resonansfrekvensen for derefter at falde over den.Og det er jo det du og KvK har påstået ikke sker.Man kan vel sige at den måling af en kondensator som funktion af frekvens der giver mest mening er at måle impedansen af kondensatoren som funktion af frekvensen. Man vil så få en kurve der falder med frekvensen indtil resonansfrekvensen er nået, hvorefter impedansen vil stige. Før resonansfrekvensen er kondensatoren kapacitiv. Efter resonansfrekvensen er kondensatoren induktiv. Store kondensatorer vil altid have en lavere resonansfrekvens end små kondensatorer betinget af de større fysiske dimensioner. Der vil dog altid være (mindre) forskelle på forskellige materialer af samme kapacitet. De forskellige dielektrika udviser anderledes resonansfrekvenser.ER I enige i at dette er korrekt ? eller er den tidligere viste figur fra BHC stadig forkert ?
JJAZ skrev:Erhmm.. Det er desværre ikke korrekt. I en klasse-A forstærker står udgangstransistorerne åbne når der ikke er signal, men de lukker altså enkeltvis ved signal. Hvis ikke det var sådan fik du intet signal ud til dine højttalere.
Det er også derfor at en klasse-A forstærker faktisk varmer MINDRE når den spiller musik end når den bare står i tomgang.
Så jeg beklager, men en klasse-A forstærker har ikke et konstant DC-træk i printbanerne helt uden modulering.
Skorpio skrev:I rigtig klasse A er strømmen konstant og derfor er induktionen ikke betydende (selv om den er til stede). I klasse B er den en faktor på grund af de store strømændringer i mellem PSU og udgang.
Right on!
Derfor stilles der store krav til robustheden af PSU i klasse A, hvor man i klasse B er ude i et job, der ikke kan gøres, fordi hvis PSU bliver perfekt, så har du pludselig el-nettet som modstander. Værre kan det vel så næsten ikke blive. Jo - den kan få spændingen til resten af set-uppet til at svinge med betænkelig mange Hz.
Regulerede spændingsforsyninger er jo nu om dage typisk realiseret med en IC, der regulerer et par hundrede Hz og nedefter. Den er for længst sat af i det kapløb.
Så hvis man vil det værst tænkelige, så skal man bare sætte bias ekstremt lavt, smække ringkerner med kraftigt kapacitiv kobling til lysnettet, lidt lavimpedante elektrolytter og ensrettere i apparatet. Så spiller man på lysnettet - helt over til naboen.
Netledninger, installationskabler og ikke mindst kontakter er pludseligen med i musikken hertil trafoerne i alle de andre apparater - gulp.
Skorpio skrev:I rigtig klasse A er strømmen konstant og derfor er induktionen ikke betydende (selv om den er til stede). I klasse B er den en faktor på grund af de store strømændringer i mellem PSU og udgang.
Godt så er vi jo enige, spolevirkningen er der selvfølgelig stadig, men korrekt, klasse A forstærkerens forsyningmåde, gør at det ikke betyder noget. Præcisison i sprogtet gør nu tingene lidt lettere
Tilbage til Teknologi, Teknik & Teori
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster