Diamagnetic skrev:Hurtig skrev:Muligt.... Men ikke desto mindre har du fortalt mig, at der blev benyttet krokodillenæb... Sådan et er vel i omegnen af 5cm... Voila!!! Der har du fejlkilden!!!
Jeg kan anbefale et måleteknisk kursus, inden man næste gang prøver at så tvivl om kondensatorproducenternes troværdighed, på baggrund af en fejlmåling....
Og igen.... Hvornår kommer billederne??
De fire ledninger har fælles næb 2 og 2. Så OGSÅ her tager du fejl. Listen er efterhånden lang. Det må være svært at kapere med den forfængelighed.
Jamen det forklarer formentlig det hele!
Jeg går ud fra, at de 4 ledninger, der 2 og 2 sidder på samme krokodillenæb, er forbundet i den ende af krokodillenæbet der IKKE kan bide. Sådan som jeg har skitseret på dette billede:
Er det korrekt??
De 2 ledninger på hver krokodillenæb skyldes, at man laver en 4 punkts måling, hvor længden af de røde og blå ledninger ikke har betydning, idet der korrigeres væk. Ganske snedigt, og en velkendt målemetode, der typisk også benyttes, hvis man skal måle på modstande med meget små værdier, hvor selve måleledningernes modstand ellers ville overskygge målingen.
I dag på arbejdet målte jeg lige et af vores krokodillenæb, med et yderst pålideligt måleinstrument. Man kalder det en "lineal"... Det viste at krokodillenæbet var var 5 cm langt. Og det betyder, at der er 5 cm fra det krokodillenæbet har fat i, og så til det punkt hvor krokodillenæbets ledninger sidder.
Når så man laver en 4 punkts måling, korrigerer man som sagt for længden på den røde/blå ledninger. Men man kan af gode grunde IKKE korrigere for det der sidder efter disse.
Og som sagt viste mit måleinstrument (linealen), at krokodillenæbet er 5cm lang. Det skal siges at de fås i forskellig størrelse, men 5 cm er nok ikke helt unormalt.
Altså ganske kort fortalt, så har man 5 cm ukorrigeret leder imellem kondensatoren og det punkt hvor man udbalancerer målekablerne. Og det er lige nøjagtig de 5 cm jeg har fablet om hele vejen igennem denne tråd!! Nu har jeg bare endelig fundet ud af hvor I havde gemt dem....
Mit bud på en mere korrekt måling er, at man klipper krokodillenæbene af, og herefter monterer en kabelsko som denne på hver af de 2 røde og 2 blå ledninger.
Så skruer man disse kabelsko direkte i skrueterminalerne på RIFA elektrolytten, helst med den af ledningerne der måler tættest på elektrolytten hvis man skal være rigtig grundig.
På den måde sikrer man sig, at man korrigerer for måleledningerne PRÆCIS i det punkt hvor man har fat i kondensatoren, og der er INGEN ukorrigeret lederafstand.
Hvis man gør det, tør jeg godt satse en nyskænket fadbamse på, at man ser nogle ret anderledes måleresultater. Faktisk synes jeg I skal overveje at prøve det. Måske endda anbefale Jeres "Måleekspert" denne fremgangsmåde... Det gode råd skal ikke koste ham noget.
Hvis nogen af de herrer skulle være uenig i, at der er et stykke ukorrigeret "leder" i krokodillenæb-opstillingen, vil jeg meget gerne høre hvad der er forkert i min tegning af hvordan jeg tror opstillingen har været.
Hvis ikke, går jeg ud fra at man accepterer, at fejlen skyldes de 5 cm "leder" jeg hele tiden har påstået måtte have indgået i målingen, og som nu viser sig at være de 5 cm krokodillenæb.