Jensen, der fuskes da ikke med privatleasing af biler, det der har været fusket med er at nye biler er indført som brugte, med lave fakturaer for at snyde i afgift.
Leasing er en helt legal, og ganske normal måde at finansiere ting i erhvervslivet nu om dage.
Når du taler om at kunderne ikke betaler rente hos Sparbank Vest, så er det jo fordi du betaler gebyret på 10% til banken. Sådan er det jo også med leasingen, og kunden må gøre op om de ønsker anlægget på de vilkår, eller vil vente til de har sparet op..
Du kan iøvrigt nok næppe spare 70K på en spritny Honda til 250K...Jeg tror man skal være glad for at få 10K i nedslag. Mener du selv du kunne have fået den Honda med så stort et nedslag at det bedre kunne betale sig at købe den ved finansieret handel ?
Det kan iøvrigt godt være at folk betaler billigere biler kontant, men de fleste biler over måske 200K finansieres nok på en eller anden måde. Og hos et firma som BMW er det vel 90% af al salg der er leasing.
Du har jo også lån i dit hus, de færreste af os kan undgå at stifte gæld for at have goder. Fordelen ved leasing er jo at udbyderen har afskrivningsmæssige, og rentemæssige fordele, som faktisk kan blive til en del. Og disse fordele kommer jo også kunden til gode, i kraft af lavere pris, end hvis han skulle låne og finansiere på den måde. Samtidig er der nok ikke mange der misligholder leasing i forhold til lån, da man i modsætning til lån som forbruger hurtigt kan komme ud af det.
Men ja, det billigste er jo næsten altid at betale kontant, men selv i sådanne tilfælde, kan det jo (hvis man har check på tingene) betale sig at stifte gæld, jeg kender da rigtigt mange, der har mere gæld end nødvendig i deres bolig, fordi det giver dem mulighed for at investere pengene med højere afkast end det koster i renter til realkredit..