Ducati skrev:Nu ved jeg godt Hurtig ikke kan fordrage opamps og mener alt med opamps spiller ens, men din MF er jo toptunet, og er da i hver tilfælde en af de bedre med opamps
Her tager du nok en del fejl.... Jeg har faktisk hørt op-amp baseret grej, der lyder ganske OK. Typisk har de været baseret på NE5534. Jeg har dog også hørt konstruktioner med OPA2134 der lyder ganske og aldeles fremragende. Faktisk mener jeg OPA2134 er en udemærket op-amp. Den er lidt betonet af at den er med FET's i indgangen, men det er egentlig ikke så udpræget som man kunne frygte.
Der hvor det for alvor går galt, er når folk hovedløst lodder sine NE5534 ud, og erstatter de med en stribe racer-op-amps, fordi de har bedre specifikationer. Så starter spetaklet for alvor.
Ang MF'eren, så har jeg jo haft fornøjelsen af at have den omtalte forforstærker på besøg, da der var en lille defekt der skulle udbedres. Og jeg kan faktisk ikke rigtig tilslutte mig at den skulle være toptunet. Faktisk virker forforstærkerdelen i den ret uambitiøs, som om man ikke rigtig har gidet bruge tid på den. DAC-delen virker som om, at man har ofret lidt mere energi på den. Men der er tydeligvis ikke lagt flere års arbejde i den.
Jeg tillader mig at skrive det, idet jeg er ret sikker på, at Troels er af nogenlunde samme opfattelse. Og det er vel derfor han har startet denne tråd.
Som udgangspunkt ville jeg holde mig fra noget op-amp baseret, da det som oftest er lidt uambitiøst. Der er altid undtagelser fra reglen, men det er mit generelle indtryk. Det kræver en del mere arbejde at bygge diskret elektronik, og i særdeleshed hvis man også vil undgå modkobling. Dem der vælger det, fremfor den lette op-amp løsning, har ofte lagt lidt mere energi i konstruktionen.... Og det høres ofte.