lydkaj skrev:
Jeg er helt enig i, at spændingsforstærkningen i de 2 trin er vidt forskellige (AC-mæssigt). Men hvad har spændingsforstærkningen egentlig med sagen at gøre???
Var vi ikke enige om, at en transistor er en STRØMSTYRET STRØMGENERATOR??
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om du mener inputtet på transistorens basis er ens i begge kredsløb, under forudsætning af at V3 = V5??
Husk nu på, at transistoren er STRØMSTYRET, og derfor IKKE ser spændingen, men den strøm man fører ind i dens basis.... Mener du så at inputsignalet på basis (Som er en strøm) er ens i begge trin??
Jeg siger NEJ! Trinnet til højre trækker en langt større basisstrøm fordi man har AC-mæssigt kortsluttet dens emitter, og det forårsager en større collectorstrøm, hvilket giver et større spændingssving på collectoren, idet den "belastes" med en modstand.
Det er altså helt naturligt, at man får større signal ud af collectoren, idet man føder basis med et større signal.
Er der noget af det du mener er forkert??
Jeg tror snart jeg bliver nødt til at komme forbi Jeres lille klub, og holde et lille seminar omkring grundlæggende elektronik.
Mulige emner kunne være "Grundlæggende transistor-teori" og "måling på kondensatorer". Jeg kan se, at der er problemer med forståelsen af begge disse emner, og det skal vi da have rettet op på.