Ja, det er da en mulig løsning, som Thiel har fundte på. Kan ikke rigtigt få øjnene væk fra de basser - håber de spiller bedre, end de ser ud til
. Tilbage til emnet. Alle højttalere vil reflektere lyd, også de viste Thiel, selv om de meget elegant er afrundet her-og-der, så de ser rigtigt flotte ud. Dog er der sandsynligvis ikke så mange diffraktionsfænomener, når afrundingerne er lavet så blødt og elegant, som her.
Man kunne fristes til at sammenligne højttalere, som på ydersiden er akustisk dæmpet overalt (på nær wave-guides osv.!) med en slags "sort hul" - ganske som vi kender det fra universet. Bare på den måde, at der ikke slipper lyd væk (eller i det mindste kun minimalt) fra højttaleren, hvis først den er blevet ramt. En meget "indpakket" (grimt ord - ved det godt) højttaler vil alt andet lige være lettere at få til at forsvinde i lydbilledet.
Kom til at tænke lidt på at diamagneten skrev, at han mente at alle de skrevne forslag til dæmpning af kabinetter ville være optimalt, hvis de blev kombineret. Håber ikke det blev skrevet som en joke, for jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret. Det vil dog nok være lidt bøvlet at få lavet "real life".
Meeen, har tænkt lidt over det. Tror egentlig at en matrix-struktur ville have godt af en omgang med det hvide "dæmpe-snask" som Ducati har vist på et af sine billeder. Om det er besværet værd kan jeg ikke lige vurdere, men umiddelbart kunne jeg godt forestille mig at det ville være en god ide. Både for at det dæmper selve pladerne, som matrix´en er lavet af, men også som "back-up dæmpning" for det dæmpemateriale, som man fylder ind i kabinettet.
Læste et sted, at man kunne få en Q-værdi, som svarer til et kabinet med ca. 20 % større volumen (altså lavere Q-værdi), hvis man laver en ordentlig dæmpning indeni højttaleren. På den måde "tror" enhederne, at de "ser" et større kabinet. Hvis man som jeg går ind for lukkede systemer med lavt Q, så kommer der desværre nogle ganske batragteligt størrelser kasser ud af det
.
Derfor er det jo rart, hvis man kan drage fordel af en optimal intern dæmpning, så kabinetterne kan reduceres bare en anelse i størrelse. Frygter dog lidt, at der ikke er ret meget mere at komme efter, hvis man laver et rigtigt godt matrix-kabinet.
Venlig hilsen
Karsten
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.