Hurtig skrev:
Sagen er bare den, at Levis og Diesel sjældent beklager sig over manglende avancer. Faktisk tror jeg gerne de erkender, at have ret store avancer.
Jeg mener ikke hifi-branchen går rundt og beklager sig over manglende avancer. Nogle få forsøger sig sikkert med dét argument, men det kan du da ikke blive ved med at tærske langhalm på - nu har vi i de to tråde snart ramt 100 indlæg, og indtil videre er der ikke én forhandler der har budt ind med at avancerne er lave. Der er derimod flere der har sagt at det er en svær branche at tjene penge på, fordi det er meget svært at finde en balance imellem avance og omsætning, der giver indtjening nok.
Man kan så diskutere, om alle High End producenterne laver et mere gennemført produkt, når vi kigger på dets HiFi egenskaber. Klart nogle tykkere alu-fronter, men det er ikke få gange at en High End forstærker har fået prygl af eks KvK's NAD3020i[/quote]
Uden at jeg vil diskutere 3020, hvilket tydeligvis er formålsløst at gøre med dig, så er jeg faktisk FULDSTÆNDIGT ENIG med dig i at der findes utroligt meget udstyr på markedet der langtfra er pengene værd. Én af de absolut ringeste DVD-afspillere jeg har haft i fingrene, vurderet på billedkvalitet, kostede over 15.000,-. Så kan man argumentere nok så meget for at den var designet med lyd for øje, men når jeg har set bedre billede på afspillere til 299,-, så er der noget galt. Jeg mener bare at du retter sigtekornet det forkerte sted hen, når du skyder på butikkernes avancer. Tværtimod faktisk, så mener jeg at de faldende avancer i branchen generelt gør det sværere og sværere for de seriøse producenter og butikker at klare sig, hvilket igen gør det nemmere for plattenslagerne, fordi der bliver færre og færre der er i stand til at formidle et seriøst og korrekt budskab til kunderne.
Jeg synes det er værd på dette punkt i diskussionen at vi lige stopper op engang, og overvejer dét faktum at selvom jeg mener du tager fejl i din kritik af avancerne i butikkerne, så er vi to faktisk enige på mange punkter - eksempelvis så har jeg gjort mig til talsmand for at dyre HDMI-kabler i vid udstrækning er spild af penge, og jeg er ret sikker på at hvis jeg ikke havde lagt så meget energi i at formidle det korrekte budskab til kunderne gennem diverse fora på dette punkt, så ville mange flere kunder i øjeblikket blive bildt en masse ting ind om fortræffelighederne i et 1-meters HDMI-kabler til 5000,- eller mere. Det samme gælder billed-produkter i almindelighed, jeg forsøger netop at forholde mig nøgternt til hvilken ydelse det er produkterne leverer, og pille alt "bullshit" fra. Jeg forsøger det samme på lydsiden, omend jeg udtaler mig knapt så bombastisk hér, fordi jeg nu engang er mere billed-ekspert end lyd-ekspert.
Når jeg alligevel i den her diskussion forsvarer butikkernes avance på dét 5000,-s HDMI-kabel som jeg mener er spild af penge, så er det fordi jeg mener kritikken er forfejlet, det er ikke avancen der er problemet, det er produktet i sig selv. Dét mener jeg du mangler at skelne imellem. Du skriger op om for høje avancer, men dét du reelt mener er at produkterne er for ringe. Jeg er enig i det sidste, men ikke det første, og først og fremmest - jeg mener absolut IKKE du løser problemet med for ringe produkter ved at sænke avancerne, tværtimod. Så koster en elendig 50.000,-s CD-afspiller måske bare 35.000,- i stedet for 50.000,-. So what, hvis den er 5000,- værd? Det er jo ikke butikkens avances skyld, at en afspiller der burde koste 5000,-, bliver solgt for 50.000,-. SÅ stor er avancen altså trods alt heller ikke... Derfor mener jeg, at hvis du vil sørge for at du får mere for pengene, så må du belønne de producenter og butikker der rent faktisk leverer reel ydelse for pengene, samt bruge noget energi på at få forbrugerne til at stille større krav til produkternes reelle kvalitet og ydelse. Nu kan jeg jo godt nok ikke sige at jeg er et mønstereksempel i at tjene penge, men jeg bruger netop utroligt meget tid på at undervise forbrugerne i hvilke krav de BURDE stille til produkterne, og på at afmystificere nogle af de begreber der gør at de fleste ikke kan finde ud af det. Jo mindre forbrugerne ved, jo nemmere er det for producenterne at sælge dårlige produkter, eller bare gode produkter der ikke er brug for (som f.eks. 1-meters super-highend HDMI kabler).
Kort sagt, jeg er meget enig i meget af din kritik, jeg er bare MEGET uenig i at det er avancernes skyld.
Hurtig skrev:Men sagen er nok den, at hvis man tilbøb at sælge et af de mærker du nævner ovenfor til spotpris, ville man aldrig få forhandlingen på produktet. Og i så fald er konkurrencen næppe helt fri.
Sagen er dén at hvis du solgte de produkter til spotpris, så ville det samlede salg falde, fordi dén forhandler der sælger til spotpris ikke har råd til at promovere produktet, og når de forhandlere der KAN promovere produktet så på grund af konkurrencen fra lavpris-butikken enten lukker eller vælger at sælge andre varer, så går salget i stå. Det nytter jo ikke noget at du kan få en Densen til halv pris, hvis du ikke ved at du skal købe den. Derfor ville det være skidt for forbrugerne hvis alt hifi blev solgt gennem discount "papkasse-flyttere", uden ordentlige demo-forhold osv, fordi du så ville få et marked fyldt med Logitech, Eltax-lignende internet-direct højttalere (jeg undlader at nævne navne, men jeg har nogle grelle eksempler på højttalere der roses på diverse fora og givetvis sælges med lav avance) osv. Der ville netop ikke være nogen grund til at konstruere produkterne ordentligt, for bare de ser gode nok ud på papiret og du kan få uerfarne og uvidende forum-brugere nok til at rose det, så kan du sælge hvad som helst i en internet-butik. Dérfor er det sundt for forbrugerne at der findes i hvert fald en del af branchen som har avance nok til at sørge for demonstration af produkterne.
Det nytter jo ikke noget at pive over at du ikke kan købe Mark Levinson til -40% i en internet-butik, for hvis du kunne dét, så ville Mark Levinson slet ikke eksistere i dén form de gør. Det er "catch 22" i reneste form.
Mvh. Otto