Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Forhandleravancer på HiFi

Generel HiFi-debat & til andet, som du ikke kan finde en anden HiFi-kategori til.

Indlægaf Otto J » ons dec 03, 2008 23:12

Hurtig skrev:
Sagen er bare den, at Levis og Diesel sjældent beklager sig over manglende avancer. Faktisk tror jeg gerne de erkender, at have ret store avancer.
 
Jeg mener ikke hifi-branchen går rundt og beklager sig over manglende avancer. Nogle få forsøger sig sikkert med dét argument, men det kan du da ikke blive ved med at tærske langhalm på - nu har vi i de to tråde snart ramt 100 indlæg, og indtil videre er der ikke én forhandler der har budt ind med at avancerne er lave. Der er derimod flere der har sagt at det er en svær branche at tjene penge på, fordi det er meget svært at finde en balance imellem avance og omsætning, der giver indtjening nok.
 
Man kan sÃ¥ diskutere, om alle High End producenterne laver et mere gennemført produkt, nÃ¥r vi kigger pÃ¥ dets HiFi egenskaber. Klart nogle tykkere alu-fronter, men det er ikke fÃ¥ gange at en High End forstærker har fÃ¥et prygl af eks KvK's NAD3020i[/quote]
 
Uden at jeg vil diskutere 3020, hvilket tydeligvis er formålsløst at gøre med dig, så er jeg faktisk FULDSTÆNDIGT ENIG med dig i at der findes utroligt meget udstyr på markedet der langtfra er pengene værd. Én af de absolut ringeste DVD-afspillere jeg har haft i fingrene, vurderet på billedkvalitet, kostede over 15.000,-. Så kan man argumentere nok så meget for at den var designet med lyd for øje, men når jeg har set bedre billede på afspillere til 299,-, så er der noget galt. Jeg mener bare at du retter sigtekornet det forkerte sted hen, når du skyder på butikkernes avancer. Tværtimod faktisk, så mener jeg at de faldende avancer i branchen generelt gør det sværere og sværere for de seriøse producenter og butikker at klare sig, hvilket igen gør det nemmere for plattenslagerne, fordi der bliver færre og færre der er i stand til at formidle et seriøst og korrekt budskab til kunderne.
 
Jeg synes det er værd på dette punkt i diskussionen at vi lige stopper op engang, og overvejer dét faktum at selvom jeg mener du tager fejl i din kritik af avancerne i butikkerne, så er vi to faktisk enige på mange punkter - eksempelvis så har jeg gjort mig til talsmand for at dyre HDMI-kabler i vid udstrækning er spild af penge, og jeg er ret sikker på at hvis jeg ikke havde lagt så meget energi i at formidle det korrekte budskab til kunderne gennem diverse fora på dette punkt, så ville mange flere kunder i øjeblikket blive bildt en masse ting ind om fortræffelighederne i et 1-meters HDMI-kabler til 5000,- eller mere. Det samme gælder billed-produkter i almindelighed, jeg forsøger netop at forholde mig nøgternt til hvilken ydelse det er produkterne leverer, og pille alt "bullshit" fra. Jeg forsøger det samme på lydsiden, omend jeg udtaler mig knapt så bombastisk hér, fordi jeg nu engang er mere billed-ekspert end lyd-ekspert.
 
Når jeg alligevel i den her diskussion forsvarer butikkernes avance på dét 5000,-s HDMI-kabel som jeg mener er spild af penge, så er det fordi jeg mener kritikken er forfejlet, det er ikke avancen der er problemet, det er produktet i sig selv. Dét mener jeg du mangler at skelne imellem. Du skriger op om for høje avancer, men dét du reelt mener er at produkterne er for ringe. Jeg er enig i det sidste, men ikke det første, og først og fremmest - jeg mener absolut IKKE du løser problemet med for ringe produkter ved at sænke avancerne, tværtimod. Så koster en elendig 50.000,-s CD-afspiller måske bare 35.000,- i stedet for 50.000,-. So what, hvis den er 5000,- værd? Det er jo ikke butikkens avances skyld, at en afspiller der burde koste 5000,-, bliver solgt for 50.000,-. SÅ stor er avancen altså trods alt heller ikke... Derfor mener jeg, at hvis du vil sørge for at du får mere for pengene, så må du belønne de producenter og butikker der rent faktisk leverer reel ydelse for pengene, samt bruge noget energi på at få forbrugerne til at stille større krav til produkternes reelle kvalitet og ydelse. Nu kan jeg jo godt nok ikke sige at jeg er et mønstereksempel i at tjene penge, men jeg bruger netop utroligt meget tid på at undervise forbrugerne i hvilke krav de BURDE stille til produkterne, og på at afmystificere nogle af de begreber der gør at de fleste ikke kan finde ud af det. Jo mindre forbrugerne ved, jo nemmere er det for producenterne at sælge dårlige produkter, eller bare gode produkter der ikke er brug for (som f.eks. 1-meters super-highend HDMI kabler).
 
Kort sagt, jeg er meget enig i meget af din kritik, jeg er bare MEGET uenig i at det er avancernes skyld.
 
 
Hurtig skrev:Men sagen er nok den, at hvis man tilbøb at sælge et af de mærker du nævner ovenfor til spotpris, ville man aldrig få forhandlingen på produktet. Og i så fald er konkurrencen næppe helt fri.
 
Sagen er dén at hvis du solgte de produkter til spotpris, så ville det samlede salg falde, fordi dén forhandler der sælger til spotpris ikke har råd til at promovere produktet, og når de forhandlere der KAN promovere produktet så på grund af konkurrencen fra lavpris-butikken enten lukker eller vælger at sælge andre varer, så går salget i stå. Det nytter jo ikke noget at du kan få en Densen til halv pris, hvis du ikke ved at du skal købe den. Derfor ville det være skidt for forbrugerne hvis alt hifi blev solgt gennem discount "papkasse-flyttere", uden ordentlige demo-forhold osv, fordi du så ville få et marked fyldt med Logitech, Eltax-lignende internet-direct højttalere (jeg undlader at nævne navne, men jeg har nogle grelle eksempler på højttalere der roses på diverse fora og givetvis sælges med lav avance) osv. Der ville netop ikke være nogen grund til at konstruere produkterne ordentligt, for bare de ser gode nok ud på papiret og du kan få uerfarne og uvidende forum-brugere nok til at rose det, så kan du sælge hvad som helst i en internet-butik. Dérfor er det sundt for forbrugerne at der findes i hvert fald en del af branchen som har avance nok til at sørge for demonstration af produkterne.
 
Det nytter jo ikke noget at pive over at du ikke kan købe Mark Levinson til -40% i en internet-butik, for hvis du kunne dét, så ville Mark Levinson slet ikke eksistere i dén form de gør. Det er "catch 22" i reneste form.
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf Hurtig » tors dec 04, 2008 08:04

Faktisk nærmer vi os enighed. Dog mener jeg stadig, at forhandlerleddets avance er i overkanten.
Men jeg er helt enig i, at en stor del af problemet ligger i produkterne.

Jeg har oplevet en italiensk "High End" producent, der brugte meget tid på at forklare, om hvorfor samtlige komponenter i konstruktionen var valgt, ud fra lange lyttesessions. Virkelig en rørende historie, der dog viste sig at være løgn.
Hele audiodelen var direkte sakset ud af en application note! Det er den slags der bla. gør, at jeg finder branchen lettere betændt, og at jeg synes der bør ryddes lidt ud.
Brugeravatar
Hurtig
Seniormedlem
 
Indlæg: 960
Tilmeldt: tirs nov 01, 2005 10:23

Indlægaf Otto J » tors dec 04, 2008 08:16

Hurtig skrev: Faktisk nærmer vi os enighed. Dog mener jeg stadig, at forhandlerleddets avance er i overkanten.
Men jeg er helt enig i, at en stor del af problemet ligger i produkterne..

Kan du så ikke forsøge at levere nogle argumenter for din påstand, eller bare forklare hvad du mener med, at årsagen til at hifi er dyrere i Danmark end i visse andre lande er at forhandlerne tager for høje avancer? Alle de argumenter du har fremført, har intet med DK vs udlandet at gøre.

Hurtig skrev: Jeg har oplevet en italiensk "High End" producent, der brugte meget tid på at forklare, om hvorfor samtlige komponenter i konstruktionen var valgt, ud fra lange lyttesessions. Virkelig en rørende historie, der dog viste sig at være løgn.
Hele audiodelen var direkte sakset ud af en application note! Det er den slags der bla. gør, at jeg finder branchen lettere betændt, og at jeg synes der bør ryddes lidt ud.

Men har INTET med denne tråds emne at gøre.

Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf E45 » tors dec 04, 2008 09:37

Nej, det sidste Hurtig skrev ligger ikke 100% indenfor trådens navn, men vi ved jo alle at det teknisk set er umuligt at køre en tråd uden pointeafstikkere, for netop at understrege sin pointe.

Jeg læser at under Hurtigt smalt formulerede trådnavn - lær af det til en anden gang - er der en grundliggende og i tråden formuleret utilfredshed med at alle priser på al hifi (!) er for højt, da pointen er at der stort set ikke er sket udvikling de sidste 10 år. Så hvorfor falder priserne generelt ikke - det er jo det han spørger om.

AV og andre tråddeltagere har så travlt med at holde tråden pinagtigt på det meget smalle formulerede trådspor, at man ingen vegne kommer, ud over til tider at latterliggøre hinanden. Alt det der ævl med hvem der forstår de økonomiske termer er altså langt ude og de ligger en del længere ude, end Hurtigs ekskursioner!

Hurtigs grundlæggende pointe er let at forstå og den er klar. Jeg kan da osse af og til undre mig over at det næste produkt vi ser fra enhver producent, i påfaldende grad minder om det forrige og alligevel falder prisen ikke, næ den stiger. Det gør den (jo) fordi regnestokken siger vi ganger produktionsomkostningerne med en faktor 8 - 10, så får vi en nice udsalgspris. Og hvis denne pris skulle tilfældigt være mindre end den som den nuværende model sælges for, ja så skruer vi jo bare prisen op over den gamle models pris. Ingen kunder vil jo købe den nye model hvis den er billigere, de vil alle tro den er dårligere og der vil hurtigt blive kult om den gamle, som "den bedste de nogensinde lavede", o.s.v.

Så jeg er bestemt enig i, at det er træls at stå og se på et nyt produkt til lets say 20.000,- kr og så vide at du står og kigger på materialer for godt 2.000,- kr. Også selvom jeg godt ved at der er fragt og salgsomk, og moms og alt muligt andet der skal med.

Så jeg siger at producenter og kunder deler opfattelse af prisdannelse in real life. Stoler man på en (eller anden) producent, ja så har man tendens til at købe dels alle producentens lyd- og kvalitetsargumenter, samt prisargumenter. Produkter og især produktvalget på et overlæsset marked, har jo en afsmittende effekt på ejeren. Det er stadig mere cool at eje en Dali end en Eltax.

Jeg tror at der tidligere er nogle behjertede mennesker på producentsiden som også har set det grundlæggende ulighed, så derfor opfandet de produktkategorien "Classic". Man tog et udgået produkt og pudsede det af og satte prisen lidt ned. De kunder som vil have de basale kvaliteter, kan stille op her.

Jeg tror denne tråd og diskussion ingen ende får, endsige man når til en konklusion udover at trætte hinanden, da der er alt for mange deltagere som har konkrete roller i branchen - for ikke at tale om en decideret levevej - til at man kan diskutere det helt frit og helt ærligt.

Det er jo æv, men sådan er livet. Man kan nok for ret, men hvad skal man bruge sin ret til? Som ham der blev kørt over i et lyskryds af en lastsbil råbte, da han lå under tvillingehjulene; "Jeg havde ret til at gå over for grønt". Det hjalp ham lissom ikke, vel?
Brugeravatar
E45
Supermedlem
 
Indlæg: 1155
Tilmeldt: man okt 24, 2005 16:04
Geografisk sted: Ã…rhus

Indlægaf Thomas Sillesen » tors dec 04, 2008 10:48

Hurtig skrev:@ Sillesen:
Som jeg har sagt flere gange i andre debatter, så tror jeg faktisk vi er enige på mange punkter. Vi ser det bare fra hver vores side (Forbruger/producent). Og sagen er nok, at vi er omtrent lige stædige, så vi bliver næppe enige på dette forum. Måske over en kold pils i lufthavnen :wink: .
Jeg har vist endda også ved flere lejligheder sagt, at eks dine B110 ser ud til at give OK valuta for kronerne.

relæstyret attenuator, modkoblingsfrihed osv... Til knap 9500,- finder jeg absolut ikke dette urimeligt!
Men der findes MASSER af eksempler, på væsentlig billigere konstruktioner, der sælges LANGT dyrere.

Eks har jeg alrig forstået, hvorfor klasse-D forstærkere baseret på 2 danskproducerede forstærkermoduler til under 500 stykket, skal sælges til 100.000,- når de kommer i en fin alu-kasse.
Eller hvorfor et ret standard Philips løbeværk, pludselig er noget helt særligt, fordi det anvendes i en CD-afspiller til 125k.
 
Jeg tror heller ikke vi er så langt fra hinanden, det der er problemet er "bare" at du ofte skriver på en måde, så ærligt arbejdende branchemedlemmer opfatter det som om du kalder dem halvbedragere, hvilket jo er langt fra sandheden.
 
Det glæder mig du kan lide vores 12 watter  Jeg er selv (mærkeligt nok) ogsÃ¥ glad for den.
 
Har oplevet en distributør sige til mig at han synes den gamle B-100 var meget bedre end en kendt high end integreret der kostede 30 k.. altsÃ¥ 4 gange dyrere.. men som han sagde.. folk der havde 30k pÃ¥ lommen ville hellere købe den dyre kendte high end forstærker. Og det er faktisk problemet i en nøddeskal; forbrugere med et budget, checker jo ikke hele markedet, men derimod produkter i den prisklasse de er interesserede i.
 
Det kan vi som producent bare IKKE ændre. Så er spørgsmålet; skal vi ignorere dette, eller skal vi forsøge at få en bedre forretning ved også at tilbyde forstærkere til 30k ? Vi valgte det sidste og lavede B-150, vi synes selv den er bedre end konkurrenternes, men om kunderne synes det er jo en anden sag. Og markedet er så sådan at dem der laver de bedste forstærkere til 30k forhåbentligt vinder.
 
Tilsvarende med endnu dyrere produkter, skal man holde sig fra at lave en 60k forstærker, eller skal man forsøge at få en del af det marked også ? vi har valgt det sidste, og kommer med en forstærker til 60k. Men vi ved jo også at vi ikke kommer til at sælge flere tusinde af den, som vi gør med B-110, så ja, avance strukturen er jo anderledes på den, for vi vil jo gerne kunne tjene vores udvikling ind igen, og begynde at tjene penge på at lave den.
 
Og sådan er det hele vejen op -ihvertfald for de seriøse producenter- man laver en model til et prissegment, og ved på forhånd man ikke sælger så mange som de billigere, og må derfor sætte avancerne efter det, for at få dækket sine omkostninger.
 
Det er derfor der ikke findes ret mange vildt profitable high end producenter, for selvom enhver kan regne ud at en forstærker til 250.000 ikke koster 250 gange så meget at lave som en til en tusse, så er der andre faktorer der udhuler profitten.
 
Så er der storytellingen i branchen, den findes jo i alle brancher, tænk på hvor mange biler der har et "uovertruffent vejgreb"... det har de åbenbart alle...
 
Man kan bare ikke sende en pressemeddelse ud der lyder:
 
Her er vores nye forstærker: 2x60w i 8ohm, 6 indgange, 2 højttalerudgange, fjernbetjening, vi synes selv den lyder godt, men hør den for dig selv
 
Her behøver du ikke tænke længere end til bilfabrikkerne og common rail diesel motorer. Det var jo Fiat der opfandt denne teknologi, men alle der skriver de bruger den, skriver som om de har opfundet den dybe tallerken igen: HDI, JTD, CDI, etc etc.. masser af forkortelser, istedet for de alle kalder det det som Fiat gør: JTD... hvorfor mon de ikke bare bruger Fiats navn til teknologien ?
 
Problemet er jo i virkeligheden at forbrugerne ikke ved en disse om tingene, du nævner selv vores relæstyrede attenuator er et plus, men du kan jo let finde producenter der med stolthed fremhæver digital volumenkontrol i en integreret forstærker som et plus... og ingen protesterer....
 
Man kunne godt ønske sig en mere kritisk vinkel på de teknologiske landvindinger, men altså.. hvad skal en seriøs producent gøre for at markedsføre sit produkt i et marked hvor alt bliver hyped ? som du selv er inde på er klasse D ikke noget du bryder dig om, heller ikke jeg, men der findes altså folk derude, der synes at Klasse D og iøvrigt også digitale volumenkontroller er af det gode... og det gør de jo fordi de er overbeviste om det grundet teknologiske argumenter..tænk bare på ingeniører nu om dage..de synes jo det er guddommeligt.. Så alt i alt er det bare folk med forskellige opfattelser af virkeligheden, og der må man jo respektere at folk er forskellige, selvom man kan være uenige med dem.
 
 
 
 
 
 
Med venlig hilsen

Thomas Sillesen
Thomas Sillesen
Branchemedlem
 
Indlæg: 1557
Tilmeldt: man okt 24, 2005 06:18
Geografisk sted: Esbjerg

Indlægaf Hurtig » tors dec 04, 2008 16:08

hifihuset skrev:Nej, det sidste Hurtig skrev ligger ikke 100% indenfor trådens navn, men vi ved jo alle at det teknisk set er umuligt at køre en tråd uden pointeafstikkere, for netop at understrege sin pointe.

Jeg læser at under Hurtigt smalt formulerede trådnavn - lær af det til en anden gang - er der en grundliggende og i tråden formuleret utilfredshed med at alle priser på al hifi (!) er for højt, da pointen er at der stort set ikke er sket udvikling de sidste 10 år. Så hvorfor falder priserne generelt ikke - det er jo det han spørger om.

AV og andre tråddeltagere har så travlt med at holde tråden pinagtigt på det meget smalle formulerede trådspor, at man ingen vegne kommer, ud over til tider at latterliggøre hinanden. Alt det der ævl med hvem der forstår de økonomiske termer er altså langt ude og de ligger en del længere ude, end Hurtigs ekskursioner!

Hurtigs grundlæggende pointe er let at forstå og den er klar. Jeg kan da osse af og til undre mig over at det næste produkt vi ser fra enhver producent, i påfaldende grad minder om det forrige og alligevel falder prisen ikke, næ den stiger. Det gør den (jo) fordi regnestokken siger vi ganger produktionsomkostningerne med en faktor 8 - 10, så får vi en nice udsalgspris. Og hvis denne pris skulle tilfældigt være mindre end den som den nuværende model sælges for, ja så skruer vi jo bare prisen op over den gamle models pris. Ingen kunder vil jo købe den nye model hvis den er billigere, de vil alle tro den er dårligere og der vil hurtigt blive kult om den gamle, som "den bedste de nogensinde lavede", o.s.v.

Så jeg er bestemt enig i, at det er træls at stå og se på et nyt produkt til lets say 20.000,- kr og så vide at du står og kigger på materialer for godt 2.000,- kr. Også selvom jeg godt ved at der er fragt og salgsomk, og moms og alt muligt andet der skal med.

Så jeg siger at producenter og kunder deler opfattelse af prisdannelse in real life. Stoler man på en (eller anden) producent, ja så har man tendens til at købe dels alle producentens lyd- og kvalitetsargumenter, samt prisargumenter. Produkter og især produktvalget på et overlæsset marked, har jo en afsmittende effekt på ejeren. Det er stadig mere cool at eje en Dali end en Eltax.

Jeg tror at der tidligere er nogle behjertede mennesker på producentsiden som også har set det grundlæggende ulighed, så derfor opfandet de produktkategorien "Classic". Man tog et udgået produkt og pudsede det af og satte prisen lidt ned. De kunder som vil have de basale kvaliteter, kan stille op her.

Jeg tror denne tråd og diskussion ingen ende får, endsige man når til en konklusion udover at trætte hinanden, da der er alt for mange deltagere som har konkrete roller i branchen - for ikke at tale om en decideret levevej - til at man kan diskutere det helt frit og helt ærligt.

Det er jo æv, men sådan er livet. Man kan nok for ret, men hvad skal man bruge sin ret til? Som ham der blev kørt over i et lyskryds af en lastsbil råbte, da han lå under tvillingehjulene; "Jeg havde ret til at gå over for grønt". Det hjalp ham lissom ikke, vel?
 
Du kan sagtens bilde mig ind at du er tømrer, for du rammer sømmet for hårdt!!
 
En af mine pointer er, at der netop IKKE sker nogen udvikling i HiFi branchen, selvom den har ufattelig travlt med at fortælle os det.
Tag en 10 år gammel forstærker til 10k og en ny forstærker til 10k. Så vil du nok erfare, at den nye IKKE er bedre. Typisk er den nok endda blevet ringere, fordi man har sparet på materialerne i forhold til for 10 år siden.
 
Vi hører at forhandlerne skal have Deres store avance, fordi de tilfører produktet en kæmpe værdi, idet de skal sørge for at kunderne overhovedet vd at der er kommet noget nyt. Men reelt er der jo netop ikke kommet noget nyt. Det er jo gammel vin på nye og pænere flasker.

Så lad os høre fra branchen, hvad det er de mener af store landevindinger, der har krævet stor markedsføring de sidste 15 år??
Det der kræver mest markedsføring er i virkeligheden, når man IKKE har noget nyt at byde på, men alligevel er nødt til at bilde kunderne ind at man har, for at få noget omsætning.
 
Så ja, min kritik går generelt på branchen!
Hvis man seriøst mener at skulle have de priser for elektronik som man tager, skal der også være noget nyskabende i det! Ikke bare sidste års model med en ny farve lysdiode og et nyt modelnummer og så en LANG historie om at man har lavet noget helt nyt og nyskabende!! Den slags er hvad jeg kalder "Plat-udvikling"! Desværre er mit generelle indtryk, at en meget stor del af branchen netop kører på denne måde.
Men lad nu høre fra branchemedlemmerne, hvad de reelt mener der har været værd at berette om de sidste par år...
 
BTW... Jeg har også set en dansk producent (som godt nok er gået opå røven siden), der solgte en MEGET fin D/A-converter, som de havde brugt meget tid på at udvikle, og som selvfølgelig kostede en formue. I øvrigt solgt som "upgrade" til en forforstærker, hvorfor den var bygget ind i denne.
Jeg skulle hjælpe en fyr, idet den havde en defekt, så han sendte mig et par billeder. Umiddelbart så printet bekendt ud (Eller i det mindste layout-stilen). Men der stod jo højt og flot at det var udviklet og produceret i DK på den label der stod på printet.... Hhmmm.... Så bad jeg fyren om at pille dette klistermærke af, og wupti.... Under dette stod der at det var et evaluation-board fra Crystal-Semiconductor! I øvrigt på en af deres billigste DAC's. Sådanne tilfælde bekræfter bare min holdning til, at HiFi branchen LANGT hen ad vejen er betændt!
 
Desværre er der alt for få forhandlere, der ligesom HiFi-Huset tør stå frem og bekræfte det, fordi de har så travlt med storytelling i håb om at kunne prakke kunderne noget "nyt" på.
Brugeravatar
Hurtig
Seniormedlem
 
Indlæg: 960
Tilmeldt: tirs nov 01, 2005 10:23

Indlægaf Thomas Sillesen » tors dec 04, 2008 17:56

Hurtig, du hoppede elegant over mit indlæg tidligere. Kan du ikke fortælle mig om der var noget forkert i det jeg skrev ?

Derudover har du da ret i at det er at hoppe over hvor gærdet er lavest at bruge en application note, eller at bruge et evaluerings board. Men det er der jo heller ikke rigtigt nogle af de seriøse producenter der gør. Der er vist ingen tvivl om overhovedet at dit DAC eksempel er fra en "producent" der max laver 10 styk om året.

Enhver kan jo starte som audioproducent, men dem der starter på den lette måde, stopper normalt også hurtigt igen...

Men istedet for bare at kværne videre for at få ret, kan du så ikke forholde dig til de argumenter f.eks Otto og jeg fremfører ?
Med venlig hilsen

Thomas Sillesen
Thomas Sillesen
Branchemedlem
 
Indlæg: 1557
Tilmeldt: man okt 24, 2005 06:18
Geografisk sted: Esbjerg

Indlægaf Hurtig » tors dec 04, 2008 19:33

Thomas Sillesen skrev:
Jeg tror heller ikke vi er så langt fra hinanden, det der er problemet er "bare" at du ofte skriver på en måde, så ærligt arbejdende branchemedlemmer opfatter det som om du kalder dem halvbedragere, hvilket jo er langt fra sandheden.
 
Det glæder mig du kan lide vores 12 watter  Jeg er selv (mærkeligt nok) ogsÃ¥ glad for den.
 
Har oplevet en distributør sige til mig at han synes den gamle B-100 var meget bedre end en kendt high end integreret der kostede 30 k.. altsÃ¥ 4 gange dyrere.. men som han sagde.. folk der havde 30k pÃ¥ lommen ville hellere købe den dyre kendte high end forstærker. Og det er faktisk problemet i en nøddeskal; forbrugere med et budget, checker jo ikke hele markedet, men derimod produkter i den prisklasse de er interesserede i.
 
Det kan vi som producent bare IKKE ændre. Så er spørgsmålet; skal vi ignorere dette, eller skal vi forsøge at få en bedre forretning ved også at tilbyde forstærkere til 30k ? Vi valgte det sidste og lavede B-150, vi synes selv den er bedre end konkurrenternes, men om kunderne synes det er jo en anden sag. Og markedet er så sådan at dem der laver de bedste forstærkere til 30k forhåbentligt vinder.
 
Dette viser vel i virkeligheden også lidt af det jeg klandrer branchen for. Uden at kende til kredsløbene i B-150 (Og går ikke ud fra jeg får lov til at se dem) vil jeg umiddelbart tro, at kredsløbene i B-150 minder mistænkelig meget om dem i B-110. Måse lige med en lidt større trafo og lidt flere lytter. Altså en "opgradering" til et par hundrede kroner måske, og næppe meget udviklingsarbejde.
Alligevel sættes prisen markant højere, fordi det blot kræver en lille historie om meget bedre performance, at forsvare denne pris. I virkeligheden fordi forbrugerne er ultra naive i denne branche. Forestil dig at HP begyndte at tage 10.000,- hvis man ville have skulle have 1GB ekstra RAM?? Nej vel?? Men i HiFi branchen går den.
 
 
 
Thomas Sillesen skrev:
Her behøver du ikke tænke længere end til bilfabrikkerne og common rail diesel motorer. Det var jo Fiat der opfandt denne teknologi, men alle der skriver de bruger den, skriver som om de har opfundet den dybe tallerken igen: HDI, JTD, CDI, etc etc.. masser af forkortelser, istedet for de alle kalder det det som Fiat gør: JTD... hvorfor mon de ikke bare bruger Fiats navn til teknologien ?
 
Her bare med den forskel, at ingen af fabrikanterne ikke lægger skjul pÃ¥, at de benytter sig af common rail teknologi. Bortset fra VW, der har kørt med et markant anderledes tekonologi. I øvrigt ville jeg som bilproducent være træt af, at benytte samme betegnelse som et fransk eller italiens bilmærke . Det er ikke ligefrem et kvalitetsstempel...
Det er lidt noget andet, når en HiFi producent nærmest kopierer en application note på en sample rate converter, og påstår at have opfundet en ny teknologi hvis perspelktiv nærmest overgår lyset! Og så i øvrigt patenterer et navn for det... UltraLock... sjældent har jeg hørt noget så åndsvagt!
 
 
Thomas Sillesen skrev:Problemet er jo i virkeligheden at forbrugerne ikke ved en disse om tingene, du nævner selv vores relæstyrede attenuator er et plus, men du kan jo let finde producenter der med stolthed fremhæver digital volumenkontrol i en integreret forstærker som et plus... og ingen protesterer....
 
Ja, her kunne man godt savne nogle lidt skarpere anmeldere. Her i landet er standarden efterhånden, at anmeldere kopierer producentens egen markedsføringsmateriale, når de skal give Deres egen "ekspert-vurdering" af produktet. Det er sgu for tyndt, og jeg håber virkelig disse anmeldere får noget returkommision, for de yder klart bedre markedsføring end firmaernes egen marketingafdeling, idet de med Deres status som "anmelder", i manges øjne netop er eksperten. Igen.. så er det sgu for tyndt. Jeg mindes engang en anmelder på et konkurrerende site, der gav Rotel æren for at have udviklet ICEPower teknologien, og i øvrigt nægtede at ændre dette udsagn (Og nå ja, så blev jeg udelukket) .
 
Generelt mener jeg stadig, at branchen er præget af en vis betændelse. Og jeg mener langt hen ad vejen, at den selv er skyld i den svigtende interesse/styktal. Igen... Kom med eksempler på nogle af de tekniske landevindinger der gør, at kunderne skal invistere i nyt grej. PC branchen gør det nærmes dagligt, med stadig stigende performance. Men jeg har stadig til gode at se samme aktivitet i HiFi branchen. At folk nævner, at de eks bedre kan lide lyden fra din gamle B-100 end den nye B-110 viser jo netop hvad jeg mener. Hvis HiFi branchen vitterligt stormede fremad, ville man finde folk der synes bedre om en 10 år gammel model, end en sprit ny. Det skyldes udelukkende, at performance ikke ændrer sig.
Men spørg lige folk om de bedre kunne lide Deres gamle Pentium 75MHz end Deres nye Core2Duo Extreme (eller hvad den hedder). Nej vel, for her er der nemlig sket noget.
Hvorfor kan en snart 30 år gammel til 995,- (NAD3020), stadig banke store dyre High End forstærkere, hvis udviklingen er gået så stærkt som branchen påstår?? Hvad er 30 års udvikling værd, hvs en 25.000 kroners forstærker anno 2008, stadig er ringere end en 995,- kroners anno 1979?? Get my point??
 
Thomas Sillesen skrev: Her er vores nye forstærker: 2x60w i 8ohm, 6 indgange, 2 højttalerudgange, fjernbetjening, vi synes selv den lyder godt, men hør den for dig selv
Der findes faktisk et firma der gør sådan, fordi kunderne ved at produkterne til stadighed eryderst interessante. Men her sker der altså ikke nye landevindinger flere gange årligt, for at lokke køberne til at invistere i nyt. Se her: http://www.doxa.no
Brugeravatar
Hurtig
Seniormedlem
 
Indlæg: 960
Tilmeldt: tirs nov 01, 2005 10:23

Indlægaf Thomas Sillesen » tors dec 04, 2008 19:59

For at starte med det sidste først, sÃ¥ synes jeg da nok jeg læser en del storytelling nÃ¥r jeg følger dit link  (ikke at der er noget galt med det):

Recapturing the true atmosphere
from great recordings

The ultimate reference for good sound is the human ear. Doxa instruments combine superior sound with high reliability and easy operation. Our range of pre-amplifiers, power amplifiers and speakers has been developed to give you the same authenticity, musicality and atmosphere that can otherwise only be established directly between musicians and live audiences.

The word "doxa" is of Greek origin, and means a sacred, sublime experience. It refers to the emotional perception of events and reflection on this understanding. DOXA amplifiers and speakers have been developed by one man, Knut Øystein Lauvland. His understanding of human perception, acoustics and electronics has been combined in a unique blend of technology. Like the legendary instrument makers, Lauvland evaluates all his prototypes on the basis of listening tests. It is a well known fact that expensive hi-fi equipment can measure very well, but still sound bad. On the other hand, good sound instruments always measure well.

DOXA's design criteria are in compliance with the company's overall sound philosophy. Consequently, the range of amplifiers and speakers are based on a limited number of components, but these are always of the highest quality. If a circuit with only a single transistor performs as well as one using two, we choose the simplest - even if the two-transistor solution has the best technical specifications and measurements.

"It is our aim that DOXA sound instruments should bring you as close as possible to the music - that DOXA will mean the same to you as it does to us, and as it did to the ancient greek."



Selvfølgelig opfinder vi ikke den dybe tallerken een gang til når vi laver en dyrere forstærker, det er jo ikke anderledes end at forskellen på en Gravity og en 3020 er antallet af transistorer, størrelsen på trafoen, og nogle meget voldsommere køleplader og kabinet, men altså også en prislap der er 100 gange størrere... Som jeg siger, laver man et produkt til en given prisklasse, og man ved så ca hvor mange man kan sælge, og hvad det har kostet at udvikle og sætter prisen efter dette.

Produkter laves nu engang til et prispunkt, en Porsche koster da ca 20 gange sÃ¥ meget som en Peugeot 107, men den koster nok næppe 20 gange sÃ¥ meget at lave  :wink:

Men at du kender nogle eksempler på mere kreativ markedsføring, gør jo ikke branchen til en betændt byld, du er selv ingeniør, og selvom der er nogle rimeligt sløve knive blandt ingeniører, er det jo ikke det samme som at det gælder for alle ingeniører.
Med venlig hilsen

Thomas Sillesen
Thomas Sillesen
Branchemedlem
 
Indlæg: 1557
Tilmeldt: man okt 24, 2005 06:18
Geografisk sted: Esbjerg

Indlægaf ulrikmm » tors dec 04, 2008 20:20

Synd at se at også Doxa er med på specifikationsræset: 43 x 43 x 17 cm. Næste år har Lauvland vel "forbedret" produktet: 50 x 50 x 20 cm? Eller 20 x 20 x 20 cm?
:lol:

Nej, spøg til side, den primitive hjemmesider signalerer tydeligt, at her er lydspecifikationerne underordnet, og at man naturligvis (for sådan ER det, når man er kommet et stykke vej med sit musikanlæg) er nødt til at høre hvordan forstærkeren lyder i virkeligheden. Og det er da reelt nok.

Mvh Ulrikmm
Brugeravatar
ulrikmm
Seniormedlem
 
Indlæg: 569
Tilmeldt: søn sep 16, 2007 15:37

Indlægaf Hurtig » tors dec 04, 2008 20:27

@ Sillesen:
Tror problematikken er, at vi begge forsøger at give ekstreme eksempler for hver vores holdning.

Der er næppe nogen tvivl om, at en Porsche 911 på samtlige punkter (Bortset fra benzinøkonomi), banker en Peugeot 107 ret så voldsomt. Om man kan sige den er 20 gange bedre, er selvfølgelig svært at vurdere. Men igen... Den er bedre, og det er med MANGE længder!

Tag så eksemplet med en snart 30 år gammel 3020'er... Den kan stadig banke de fleste nye forstærkere under 20k.
Det ville i dit bil-eksempel svare til, at den nye Porsche 911 var bondefangeri, fordi den ikke kunne hamle op med en Peugeot 205 fra 1983. Men sådan er det jo ikke vel.

Det jeg finder betændt ved HiFi branchen i denne sammenhæng er, at gamle billige produkter kan banke nye dyre produkter. Og alligevel skal vi høre om at High End branchen opfinder "lyset" 2 gange årligt.

Ang DOXA, så gør han netop ikke ret meget ud af marketing. Faktisk er det længe siden jeg har set en reklame for DOXA noget sted. Det er mund til mund-metoden. Du skal kende hans web-adresse for at finde ham.
Og ja, han fortæller en rørende historie. Men sagen er, at den faktisk rammer meget godt. Han opfinder ikke "lyset" 2 gange årligt. Hans model 72 har været undervejs i vel 5-6 år, til trods for at det blot er en videreførsel af model 70. Og det lægger han IKKE skjul på. Han lægger kortene rimelig åbent på bordet.
Det ville svare til at du meldte direkte ud, at en B-150 i virkeligheden bare var en B-110 hvor der var ofret et par hundrede på en større trafo+lytter. Men du kalder den jo "en forstærker til en højere prisklasse"...
 
Mht Gravity, så kender jeg ikke til kredsløbene i den. Men jeg er ret sikker på, at den er markant anderledes end en NAD3020. Mit bud er, at den nok mere minder om noget Lauvland kunne have lavet :-)
Men Gravity er i øvrigt en ret fed forstærker. Tror de fleste High End firmaer ville være tilfredse med at have en forstærker som den på programmet....
Brugeravatar
Hurtig
Seniormedlem
 
Indlæg: 960
Tilmeldt: tirs nov 01, 2005 10:23

Indlægaf Diamagnetic » tors dec 04, 2008 22:12

Hurtig skrev:Faktisk nærmer vi os enighed. Dog mener jeg stadig, at forhandlerleddets avance er i overkanten.
Men jeg er helt enig i, at en stor del af problemet ligger i produkterne.

Jeg har oplevet en italiensk "High End" producent, der brugte meget tid på at forklare, om hvorfor samtlige komponenter i konstruktionen var valgt, ud fra lange lyttesessions. Virkelig en rørende historie, der dog viste sig at være løgn.
Hele audiodelen var direkte sakset ud af en application note! Det er den slags der bla. gør, at jeg finder branchen lettere betændt, og at jeg synes der bør ryddes lidt ud.

Er det ikke jer der påstår at komponenterne i jeres Diva højttalere er valgt af producenten for bedst mulig lyd. Og at f.eks. Doxa ikke kan blive bedre end fra Lauvlands hånd. Du skifter ret ofte indgangsvinkel hvis det passer i dit kram.

Diamagnetic
Diamagnetic
Profil Lukket
 
Indlæg: 1206
Tilmeldt: man jul 23, 2007 22:45

Indlægaf Otto J » tors dec 04, 2008 22:13

hifihuset skrev:Nej, det sidste Hurtig skrev ligger ikke 100% indenfor trådens navn, men vi ved jo alle at det teknisk set er umuligt at køre en tråd uden pointeafstikkere, for netop at understrege sin pointe.

Jeg læser at under Hurtigt smalt formulerede trådnavn - lær af det til en anden gang - er der en grundliggende og i tråden formuleret utilfredshed med at alle priser på al hifi (!) er for højt, da pointen er at der stort set ikke er sket udvikling de sidste 10 år. Så hvorfor falder priserne generelt ikke - det er jo det han spørger om.
 
Jeg har intet imod afstikkerne, som du selv påpeger så tager jeg gerne afstikkerne selv. Jeg har noget imod at Hurtig tager afstikkerne samtidig med (som jeg læser det) behændigt at gå uden om ethvert forsøg på at spørge indtil trådens emne. Indtil nu har der KUN været afstikkere.
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf Hurtig » tors dec 04, 2008 22:27

Diamagnetic skrev:

Hurtig skrev:Faktisk nærmer vi os enighed. Dog mener jeg stadig, at forhandlerleddets avance er i overkanten.
Men jeg er helt enig i, at en stor del af problemet ligger i produkterne.

Jeg har oplevet en italiensk "High End" producent, der brugte meget tid på at forklare, om hvorfor samtlige komponenter i konstruktionen var valgt, ud fra lange lyttesessions. Virkelig en rørende historie, der dog viste sig at være løgn.
Hele audiodelen var direkte sakset ud af en application note! Det er den slags der bla. gør, at jeg finder branchen lettere betændt, og at jeg synes der bør ryddes lidt ud.

Er det ikke jer der påstår at komponenterne i jeres Diva højttalere er valgt af producenten for bedst mulig lyd. Og at f.eks. Doxa ikke kan blive bedre end fra Lauvlands hånd. Du skifter ret ofte indgangsvinkel hvis det passer i dit kram.

 
Jeg har meget svært ved at se, at det du citerer mig for, har noget at gøre med dit spørgsmål.
Du har vist sniffet for meget linolie .
 
Men ja, en DOXA er fra "fabrikken" ultra tweaket. Det er stort set samme kredsløb som for 15 år siden, hvilket Lauvland gerne fortæller selv. Men der bliver tweaket i vildskab for at finde nye/bedre komponenter. Han er desværre ikke så heldig at være udstyret med det specielle gen, at han på forhånd kan forudsige hvilke komponenter der giver det bedste resultat (Dette gen huserer mig bekendt primært omkring en lille klub i Herlev).
Ang DIVA, sÃ¥ har jeg faktisk ikke rigtig sat min ind i "historien" bag. Jeg kan blot konkludere, at den spiller fremragende. En af dine klub-buddys har i øvrigt oplevet DIVA'erne trukket af Gravity med vores berygtede DAC foran... Umiddelbart virkede han ikke til at fÃ¥ ondt i ørerne, men du kan jo spørge ved næste klubmøde...
Brugeravatar
Hurtig
Seniormedlem
 
Indlæg: 960
Tilmeldt: tirs nov 01, 2005 10:23

Indlægaf Otto J » tors dec 04, 2008 22:36

Hurtig skrev:
Så ja, min kritik går generelt på branchen!
 
Godt så. Kan du så ikke forholde dig til den anden del af diskussionens emne (jeg ved godt det principielt ikke er denne tråds emne, men tråden udsprang af en anden tråd hvor dette var spørgsmålet:) Er danske forhandleres avance for høj i forhold til udenlandske forhandleres avance, og er det på grund af grådige forhandlere der "bare vil tjene penge", at varerne er dyrere i Danmark? Kritikken af branchen som helhed formoder jeg ikke er isoleret til Danmark.

Hurtig skrev:Hvis man seriøst mener at skulle have de priser for elektronik som man tager, skal der også være noget nyskabende i det! Ikke bare sidste års model med en ny farve lysdiode og et nyt modelnummer og så en LANG historie om at man har lavet noget helt nyt og nyskabende!!
 
Jeg mener ikke det behøver være nyskabende for at være mange penge værd, men sÃ¥ skal konstruktionskvaliteten være høj. Mindst én af delene bør være i orden, hvis f.eks. en CD-afspiller skal koste 50.000,-. Og jeg er som sagt enig med dig i at der findes masser af eksempler pÃ¥ at dette ikke sker. Men som sagt, om det er en god afspiller til 50.000,- eller en dÃ¥rlig afspiller til 50.000,-, ændrer som udgangspunkt ikke pÃ¥ forhandlerens avance.
 
Problemet skal iøvrigt efter min mening findes et helt andet sted: Der findes i mine øjne ganske enkelt ikke en uafhængig, kritisk og teknisk kyndig fagpresse. Hverken her til lands eller i udlandet. Langt hen ad vejen fordi folk ikke vil betale hvad det ville koste at drive et sådant blad. Derfor er der ikke rigtigt nogen til at råbe vagt i gevær, når der bliver sendt tvivlsomme produkter på markedet. Det sjove er at dét der giver de tvivlsomme produkter mest troværdighed overfor den almindelige hifi-entusiast, slet ikke er forhandleres og producenters lovprisninger, men KUNDERNES lovprisninger. Fora som dette betyder at tilfredse kunder (der måske bare er blevet for hårdt placebo-ramt, endda i en grad så de mest aktive hifi-nørder slet ikke vil anerkende eksistensen af placebo) har en MEGET stor indflydelse på andre kunders købs-adfærd. Og let's face it, flertallet af forbrugerne har væsentligt mindre teknisk forståelse og indsigt end flertallet af branche-medlemmerne. Selvfølgelig findes der eksempler på vidende kunder, og uvidende forhandlere, men generelt set, så bliver en hulens masse produkter lovprist på nettet af glade forbrugere, der reelt ikke har en jordisk chance for at vide hvad de taler om, eller sørge for at deres udtalelser sker på et reelt grundlag. Der er masser af eksempler på at folk udtaler sig aldeles skråsikkert om hvorvidt den ene forstærker lyder bedre end den anden - og går man lidt til folk, så viser det sig at de har hørt den ene forstærker på et sæt B&W højttalere på en messe i Stockholm, og den anden forstærker på et sæt Martin Logan på en messe i Odense - og så tror folk at de da sagtens kan udtale sig om hvilken af de to forstærkere der er bedst.
 
Eller hvad med de mange komplet gale tweaks der bliver omtalt jævnligt - jamen vi skal da pudse vores guld-sikringer i vores forstærkere, det skal vi da! Og et sæt højttalerkabler virker jo ikke hvis de bare ligger på gulvet, det kan jeg da godt se. Og det er endda sådan rimeligt harmløst, det koster trods alt ikke penge at lægge sine CD'er i fryseren (men det koster penge at forsøge sig med mikro-ovnen...). Men i den seneste tid er der tendens til at de komplet gale tweaks udbydes i luksus-udgaver til ret så store priser. Og hvis man tillader sig at række en finger i vejret og sige at det er ufatteligt langt ude i hampen, så bliver man haglet ned - ikke af forhandlere og producenter, men af andre forbrugere. Det er så grelt at jeg ind imellem oplever at "old-school" hifi-entusiaster opfatter mig som useriøs, fordi jeg IKKE bruger 10.000,-s HDMI-kabler når jeg demonstrerer dyre projektorer. Hvis jeg vil opfattes som seriøs entusiast af kunderne, så er jeg gudhjælpemig NØDT til at sælge dyre kabler, selv om jeg ikke mener det er pengene værd...
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

ForegåendeNæste

Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Forummet

Dit seneste køb!? (1833) Lyngdorf TDAI 2170 og 2200 (18) Hifi freaks under tvangs... (16) DIY Synergy horn (280) Witthoff's stereo. (35) Buchardts vennetråd (139) Genesis gendannet (6) Undersøgelse af pickup (4) Pickup (12) Michael Bundesen (0) TDK højtaler kabel !... (14) Søger god 2w modstand (686) Amphion (12) Inden Pensionen (23) Cat 6, Cat 7, eller Cat 8 ? (16)

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.