sshd skrev:Kim Olsen skrev:Tjah, man kan sige at nogle mennesker burde læse op på deres historie.
Det tyske folk valgte Hitler i 1933 igennem en demokratisk process. Hitler overbeviste det tyske folk om, at bekrige verden og udryde jøder, negere, homoseksuelle etc. Hitler allierede sig med Italien og Japan, hvor sidstnævnte benyttede selvmordpiloter i deres krigsførelse. Tyskland og Italien blev besejret igennem regulær krig. Japan overgav sig først efter at have følt konsekvenserne af to atombomber. Efter krigens afslutning er Tyskland, Italien og Japan alle blevet tætte allierede med deres fjender under krigen. Befolkningerne i disse lande nyder godt af demokrati, frihed og velstand.
Befolkningen i Gaza valgte HAMAS i 2006 igennem en demokratisk process. HAMAS gik til valg på, at Israel skal sletters fra landkortet. HAMAS har allieret sig med diverse organisationer i regionen, som deler denne opfattelse og endvidere ønsker at verdens befolkning skal konverteres til Islam eller udryddes. Disse organisationer benytter selvmordsangreb i deres krigsførelse. Israel har overlegent millitært isenkram og er i besiddelse af atomvåben.
Den cykliske eller lineære historieopfattelse?
Der har sneget sig en del alvorlige misforståelser ind i dit indlæg. Hamaz gik ikke til valg på at slette Israel fra landkortet (lige så lidt at Israeler går til valg på at udslette Gaza befolkning , selvom 80 % af israelerne håber og ønsker det og i praksis gør sit yderste for det.)
Hamaz der anslas kun at havde 15-20.000 væbnede modstandfolk ud af en befolkning på 1,5 million, gik faktisk til valg på at få sat skik på infrastrukturen, der lå i ruiner efter Fatahs styre, der som bekendt er kendt for en omfattende korruption.
Efter relativ kort tid havde Hamaz kontrol og styr på et samfund der i prakis kunne fungere, men det var kun indtil Israel havde fået nok. En absolut total blokade blev iværksat. En stat der fungerede var ikke i Israels interesse, og vi ser i disse dage at alt som et samfund er bygget op på, med bl.a vores hjælp, er smadret af bomber, ikke fordi de er millitære mål, men fordi de er samfundsbevarende/skabende og dermed grundlag for en stat
Som en uddybning heraf bringes et kort uddrag af artikel skrevet Avi Shlaim ( Oxford professor i Internationale Forhold, Avi Shlaim gjorde tjeneste i den israelske hær) i THE GUARDIAN, onsdag 7. januar 2009 , oversat af Kirsten Jacobsen, der kan findes på dagbladets Informations hjemmside.
http://www.information.dk/178885#comment-101741
"Hvordan Israel bragte Gaza til af en humanitær katastrofe"
Som andre radikale bevægelser begyndte Hamas at moderere sit politiske
program, da de havde fået politisk magt. Fra et ideologisk charter som
afviste alt, begyndte de at bevæge sig mod en pragmatisk anerkendelse
af en to-statsløsning.
I marts 2007 dannede Hamas og Fatah en national
enhedsregering som erklærede sig parat til at forhandle en langvarig
våbenhvile på op til 50 år med Israel. Men Israel nægtede at forhandle med en regering
som inkluderede Hamas.
Det fortsatte med at spille det gamle del-og-hersk spil mellem de
rivaliserende palæstinensiske fraktioner. I slutningen af 1980'erne
havde Israel støttet den gryende Hamas-bevægelse for at svække Fatah,
den sekulære nationalistiske bevægelse ledet af Yasser Arafat.
Nu
begyndte Israel at opmuntre de korrupte og villige Fatah-ledere til at
smide deres religiøse politiske rivaler ud og selv overtage magten.
I januar 2006 blev der afholdt frie og fair demokratiske valg til den
lovgivende forsamling i Det Palæstinensiske Selvstyre, og Hamas kom til
magten. Men Israel nægtede at anerkende den demokratisk valgte
regering, og gjorde gældende at Hamas er en simpel
terrorist-organisation.
Det erklærede mål for krigen er at svække Hamas og at intensivere
presset indtil dets ledere går med til en ny våbenhvile på Israels
betingelser.
Det uerklærede mål er at sikre at palæstinenserne i Gaza
bliver betragtet af alverden som et humanitært problem, og på denne
måde afspore deres bestræbelser på at opnå uafhængighed og eget land.