Hvilken klassisk musik, lytter du til

[Slava]

Jeg er også stor fan af historiske optagelser. Det lyder sikkert som en kliche, men der blev ofte spillet musik på en helt anden måde end i dag.

Jeg lytter pt. til Maria Callas i en arie fra Boitos Mefistofele. Jeg har aldrig hørt hele operaen, men kun denne berømte arie L'altra notte in fondo al mare, som Callas synger så smukt og bevægende, at tårerne får frit løb. Og det i en optagelse fra 1954.




Apropos Maria Callas kan man nu få EMIs komplette 70-disc Callas-boks hos amazon.fr for kun 30€ (plus porto m.m.)!
link

26 komplette operaer plus hele 14 discs med forskellige arier. Det er ikke til at fatte!

[fan of the man]

Varmer op til et stille årsskifte uden de store falbalader, med denne udgivelse som har fået mange rotationer i 2008.



Godt nytår.

[kibri]

Dvorák:

[SES.]

Dette er ikke for meget sagt:

1980 Stereo. The Orchestral Bass Drum In Itzhak Perlman's Recording Of Berg's Violin Concerto, Dem Andenken Eines Engels, With Seiji Ozawa And The Boston Symphony Has Tremendous Weight And Believable Resonance. There Is A Sense That Both Perlmann And Ozawa Really Like This Music, Which Is Something Often Missing From The Home Listening Experience.

That Feeling Carries Over To The Stravinsky Violin Concerto On The Second Side: The Players' Enthusiasm Leaps From The Grooves With The Very First Chord And It Seems That Ozawa Was Coaxing More Instrumental Color From His Musicians Than One Might Normally Expect. It Is Completely And Relentlessly Enchanting.

[SES.]

Lidt Kundera og så Mahler - nu er det tid til Kundera igen



Pga. sin høje alder måtte Stokowski bruge et par dage på at indspille Mahlers mammutværk. En CD som efterhånden er førstevalg her når nr 2 skal i skuffen.
Brigitte Fassbaender en unik mezzo og sopranen Margeret Price (som altid) endda perfekt.

Den ledige plads er brugt til Brahms no. 4 og det er heller ikke ueffent. Faktisk en fin konstellation, Mahler blev mere og mere glad for Brahms som tiden gik.

Som næsten altid med Stoki er det meget bedre end forventet. Eller rettere, jeg er stadig præget den nedladende holdning der i tidens løb blev ham til del.

Han levede fra 1882 til 1977. Mahler blev spillet i 1974 dvs. Stoki var 92!!! Han startede som kordreng – så hvad han har ikke oplevet i musikkens verden? Og ikke mindst givet videre.

[Slava]

Den RCA-plade m. nr. 2 står på min ønskeliste! Det er lidt ærgeligt, at Stokowski ikke fik indspillet mere Mahler. Symfoni nr. 2 (som jeg desværre aldrig har hørt i hans udgave) var det eneste Mahler-værk, han indspillede i studiet. Der findes også en live-indspilning af nr. 2 med Stokowski på BBC Legends (med bl.a. Janet Baker), som også siges at være ret god.

Derudover findes med Stokowski kun symfoni nr. 8 i en rigtig god historisk indspilning fra 1950. Stokowski var i øvrigt til stede, da Mahler dirigerede uropførelse af sin 8. symfoni i München 1910! Stokowski stod for den amerikanske førsteopførelse af værket i 1916.




Her i hjemmet bliver der for tiden lyttet til gamle liveoptagelser med Concertgebouw (Anthology vol. 2). Dirigenter som Kubelik, Szell, Klemperer, Bruno Walter og van Beinum fører sig frem i et spændende repertoire, bl.a. Mahler 3 og 4! Fantastisk boks!

[SES.]

Slava, jeg håber du henad vil fortælle lidt om dine ”historiske” plader. Concertgebouw æsken ser alfor fristende ud.

Mig og ”historiske”
Jeg er dårlig samler, jeg spreder mig og går ofte af forskellige stier på en gang. Sommetider er ønsket jeg at få nogle komponister dækket ind med lidt mere end det væsentligste, i næste øjeblik fanger Fricsay – uhh jeg har for lidt. Jeg kan heller ikke holde mig fra jazz og rock og især nostalgi.

Jeg har en lille pæn stak historisk, men burde have og ville gerne have mere. Jeg har dog valgt det lidt fra for ikke at komme ind i en uoverskuelig samlestime, men dette valg skyldes også et ønske om at kunne følge lidt med nutiden.

Hvad komponeres der af musik i dag, og hvordan spiller man musik i dag. Specielt det første – musik af i dag. Hvordan opfatter en åndelig kunstnersjæl sig selv og verdens kvaler – som jeg jo også oplever, og hvordan udmøntes det. Vi ved jo hvor længe ”god musik” er om at slå an – en udfordring for mig at prøve i det mindste at høre det. Tænk hvis jeg havde levet i Wien for godt 100 år siden og ikke havde hørt Mahler dirigere andres og egen musik.
Men jeg er meget interesseret i historie, så når du orker og har lyst!

Et intermezzo: i dag har jeg hørt Patti Smiths album Twelwe, 12 store numre fra rockens guldalder, det sendte mig ud i en lille tankerække. Ingen beklagelser over hendes coverwork, meenæææ der er ikke de kanter, drive og energi som originalerne. Samme tanke opstår når jeg plukker i min Fricsay æske – historisk ja – men det er knappere, mere rytmisk og meget mere drive end når værkerne spilles i dag. Den politiske korrekthed har sat sine spor – mindre farlighed, mindre at rystes over, mindre at lære – men mere velfærsfedfølelse, hvor har vi det godt når vi pleases ?1?! eller er det bare mig....

[Slava]

Fricsay var en stor dirigent. Jeg har også Fricsays boks på DG med bl.a. Haydns Årstiderne. Det er fantastisk, men måske alligevel af lidt blandet kvalitet. Til gengæld mener mange kritikere, at Fricsays indspilning af Mozarts opera Die Entführung aus dem Serail aldrig er overgået.

Selv om det måske er lidt off-topic i forhold til trådens emne, må jeg lige komme med nogle bemærkninger om historiske indspilninger. For nogle år siden så jeg et dokumentarprogram med Alfred Brendel, som havde et filmhold hjemme hos sig. Brendel gik hen til sit stereoanlæg og satte en historisk indspilning med pianisten Alfred Cortot på. "Nu skal I bare høre", sagde Brendel! Det var Chopins Preludier, og man kunne tydeligt se på Brendel, at denne musik - og dette klaverspil - rørte ham dybt. Det lignede næsten en religiøs oplevelse! Og det er dét, de bedste historiske indspilninger formår. At ramme et eller andet inde i os. Jeg har selv lyttet til mange andre indspilninger af Chopins preludier, men der er ingen pianist, som kommer i nærheden af at give en så intens fortolkning, som Cortot gør - fx i "Stretto-passagen" i e-mol preludiet. Ingen! Selv pianister som Argerich, Richter og Arrau - nogle af de pianister, jeg sætter allermest pris på - er et langt stykke fra Cortots intense fortolkning (de tre nævnte pianister har måske også deres største styrker i et andet repertoire, men det er en anden sag). Det skal også siges, at Cortots indspilninger lydmæssigt er ganske horrible (hans seneste indspilning af preludierne er fra 1942). Det knaser og knitrer og brager med masser af overfladestøj; det rumler og suser med baggrundsstøj. Frekvensspektret er begrænset, og indspilningen er selvfølgelig i mono. Men den musikalske fremførelse kan alligevel få hårene til at rejse sig! Måske kommer der en dag en indspilning, der overgår Cortot - jeg vil nemlig ikke udelukke, at det er muligt. Men indtil da vil ingen moderne indspilning kunne frembringe den samme følelse i mig ved hjælp af god lyd alene. Selvfølgelig kan det også være en flot oplevelse i sig selv at lytte til god lyd; at få en fornemmelse af at være til stede i koncertsalen og at kunne "se" musikerne for sig. Men det overgår efter min mening slet ikke oplevelsen af at få en god musikalsk oplevelse med flot spil og en mesterlig fortolkning.

Andre har det dog anderledes. Da P2-programmet Søndagsklassikeren i sin tid havde Brahms' 2. klaverkoncert på programmet ville en af paneldeltagerne have, at Edwin Fischers 1942-indspilning med Furtwängler skulle gå videre til finalerunden. De to andre eksperter i panelet kunne også høre nogle særlige kvaliteter i denne indspilning, men syntes dog, at lydkvaliteten var for dårlig til at de ville høre hele værket i denne udgave. Så Fischer/Furtwängler blev stemt ud. Sådan ser vi alle så forskelligt på det, hvilket der ikke er noget galt i. Vi har alle forskellig smag og opfattelse. Gilels/Jochum vandt i øvrigt, hvilket jeg nu godt kan leve med. Det er også en suveræn indspilning!

Men ved andre lejligheder har paneldeltagerne i Søndagsklassikeren vist stor tilbøjelighed til at foretrække historiske indspilninger, fx af samme Furtwängler (Beethoven symfonierne nr. 3 & 5 samt Brahms nr. 4). Da de havde Liszts h-mol sonate på programmet - et værk, som findes i over 300 forskellige indspilninger(!) - vandt en indspilning med Horowitz fra 1932. I Rachmaninovs 3. klaverkoncert foretrak panelet hans egen indspilning fra 1940. I Schuberts strygekvartet Der Tod und das Mädchen vandt en indspilning med Budapest kvartetten fra 1927! Og så videre...

Generelt er jeg ike af den opfattelse, at ALT var bedre i gamle dage, men der blev spillet musik på en anden måde, mere spontant og frigjort, og mere musikalsk (uden at jeg kan sætte ord på, hvori det "musikalske" består). I dag spilles mere præcist og nøjagtigt med større fokus på musikkens detaljer og mindre fokus på de store linjer og musikkens overordnede stemning. Sådan ser jeg det i hvert fald. Jeg har i hvert fald fundet stor glæde i historiske indspilninger og går måske mere i dybden med emnet en anden gang.

[SES.]

Dykker lidt i min 5LP box fra Concertgebouw med Dvorak dirigeret af Colin Davis.

" alt="" />

Optagelserne er lige netop færdige før det blev digitalt, og i mine ører er det nogle af det fineste (lydmæssigt) optagelser der findes med Concertgebouw. Kunstnerisk er det også suverænt.

Udover den 7, er det symfoni no 8 og 9 + violinkoncerten (Accardo) og cellokoncerten (Schiff).

Efter Dvorak, lavede teamet de 12 London symfonier af Haydn. Her har jeg to af de analoge optagelser og en af de digitale.
På det tidspunkt kunne man ikke høre at det digitale var et fremskridy. Symfoni no. 88 fra denne serie repræsenterer hvor meget slidtage man ihærdigt kan påføre sine plader ved spille dem, det kan efterhånden høres, der er dog masser af vellyd tilbage.  

[macwerk]

Her lyder den på Brahms' Hungarian Dances med Rolla János og Liszt Ferenc Chamber Orch. (SLPX 12493)     

Efterfølgende er der lagt lagt i ovnen til lidt Shosta (Melodiya ASD 3072):
Two Pieces for String Octet op.11 - Borodin & Prokofiev String Quartets
Piano Quintet op.57 - Lyubov Yedlina & Borodin SQ
Stravinsky Bonus: Three Pieces for String Quartet (1914) - Borodin SQ

[fan of the man]

Fulgte Slava's hint og har netop idag modtaget den fine Callas box med ikke mindre end 70 EMI cd'er fra franske Amazon.




http://www.amazon.fr/Maria-Callas-LInt%C3%A9grale-enregistrements-1949-1969/dp/B000TIO4Z0/ref=sr_1_1?ie=UTF8&s=music&qid=1232047224&sr=8-1

Har allerede på fornemmelsen, at det er de bedste 300,- der indtil nu er givet ud i år.  

[SES.]

Her lyder den på Brahms' Hungarian Dances med Rolla János og Liszt Ferenc Chamber Orch. (SLPX 12493)     

Efterfølgende er der lagt lagt i ovnen til lidt Shosta (Melodiya ASD 3072):
Two Pieces for String Octet op.11 - Borodin & Prokofiev String Quartets
Piano Quintet op.57 - Lyubov Yedlina & Borodin SQ
Stravinsky Bonus: Three Pieces for String Quartet (1914) - Borodin SQ

Følger trop med Rolla og Liszt orkestret i Bartoks Music for strygere og slagtøj på Hungaroton!

Tillykke til FOTM, Wifi kan ikke lide Callas og æsken er for stor at smugle ind. . Der er dog sneget en del henad vejen!!! Lidt sjovt, i den operagruppe vi mødes med er Callas et hit hos drengene, måske derfor ikke så populær blandt pigerne?

[fan of the man]

Hø    Jo, mon ikke sopranerne er for drengene, som tenorene er for pigerne?

[macwerk]

Følger trop med Rolla og Liszt orkestret i Bartoks Music for strygere og slagtøj på Hungaroton!

Så kunne jeg jo passende fortsætte med Bartók og Leó Weiner Divertimentos i samme setup (SLPX 12115), men jeg har nu tænkt mig at forfølge Brahms i stedet. Ikke mine dejlige Horenstein symfonier, men 2. klaverkoncert med Magaloff, Otterloo og Den Haag.

[SES.]

Følger trop med Rolla og Liszt orkestret i Bartoks Music for strygere og slagtøj på Hungaroton!

Så kunne jeg jo passende fortsætte med Bartók og Leó Weiner Divertimentos i samme setup (SLPX 12115), men jeg har nu tænkt mig at forfølge Brahms i stedet. Ikke mine dejlige Horenstein symfonier, men 2. klaverkoncert med Magaloff, Otterloo og Den Haag.

Herlige ting fra grammofonpladens guldalder. . Din Horenstein og Brahms 2 skal du gemme når jeg kommer forbi