En tommelfingerregel siger der skal 4 gange så mange enheder til en åben baffel som i en typisk lukket eller basrefleks boks. Men det er kun en generel regel, som i grove træk prøver at illustrere, hvor meget der går tabt ved de lave frekvenser i kraft af den akustiske kortslutning rundt om baflen.
I praksis er der selv sagt langt flere parametre at tage hensyn til. Men lige som nogle enheder befinder sig godt i et horn eller andre er bedre til basrefleks, så er der også andre som gør det bedre i en åben baffel.
Reelt kan man sige der er 4 parametre som skal være på plads:
1. Lav FS - Omkring 25 Hz eller gerne lavere.
2. Høj Qt - nogle mener over 1, personligt vil jeg sige 0,5 til 0,7 er passende.
3. Stor lineær membranvandring (ikke kritisk hvis du bruger 12 stk. 15" pr. side!)
4. Gerne høj belastbarhed - såvel mekanisk som elektrisk. Efter EQ skal der gerne en masse effekt til.
Herefter kan man så begynde at snakke baffel og nødvendig equalisering.
Med andre ord ..... 1 enkelt 15" eller et par 12" typiske PA basser med Fs 35 Hz og en Qt på 0,23 i en 50 cm bred baffel er ikke en god idé!
Men bruger du 2 stk. 15" med en Fs på 22 Hz og Qt omkring 1 (som jeg vil tro er noget lig det Jamo gør i deres R 909) så er der en rimelig chance for at det går godt.
Regnearket dipole.xls kan downloades her:
http://www.diysubwoofers.org/dipole/
Sæt den valgte enheds parametre/antal samt baffelstørrelse og eq ind i regnearket og få en beregnet frekvenskurve.