Janils skrev:Den eneste reelle "blindtest" jeg kan acceptere, er den hvor forhandler/producent eller en ven kommer med række tilsyneladende ens kabler - evt. pakket ind i brunt papir (kun terminalerne er frigjort). Herefter får man så lov til i fred og ro at skifte om mellem disse og lytte sig frem til forskellene - hvis der er nogen!
Denne metode har jeg prøvet et par gange og den er meget lærerig.
De såkaldte ABX blindtests har været diskuteret til bevidstløshed over hele verdenen, så det er der ikke nogen grund til at gøre mere ud af.
Sorry, men dette er da ikke en rigtig blindtest.
Man ved jo hvilken kabel der lyttes på, idet du selv skifter. Desuden er terminalerne næppe ens, og "indpakningen" næppe helt identisk.
Skal der være tale om en rigtig blindtest, så bør lytteren ikke vide hvilket kabel der anvendes, om der er skiftet kabel osv. Dvs. at man skal bruge en anden person til at foretage de løbende udskiftninger, og denne må ikke afsløre noget undervejs i testen.
Der er langt flere krav til en sådan test, f.eks. om antallet af gennemførte forsøg, før man egentlig kan tale om en veldokumenteret blindtest. Netop derfor efterlyser jeg de eksakte præmisser som denne udfordring skal gennemføres efter.