Lettere inspireret af den kraftige debat omkring anmelderes troværdighed, mener jeg det er på sin plads at rette blikket lidt indad:
Hvor høj en troværdighed skal vi tillægge det der skrives på forums som dette?
Modsætninger mødes, diskussioner blusser op, og der diskuteres indædt hvad rigtig lyd er, samt hvorledes forskelligt udstyr yder i forhold til opfattelsen af god lyd.
Det er jo alt sammen rigtigt dejligt, og ikke mindst lærerigt. Problemet er bare at hvad der skrives reelt ikke kan verificeres, da personen bag ved er anonym. Personligt har jeg ofte måtte måbe når der blev skrevet om for mig kendte produkters ydelse, og få gange har det skrevne beviseligt været opdigtet.
Høj troværdighed må være målet, men hvorledes kan vi opnå dette?
Hvor stor troværdighed tillægger du det der skrives på forums som dette?