Ja, det er rigtigt hvad André skriver mht. at hjernen lærer at kompensere for unoder. Dette tager tid og kommer ikke i betragtning på en HiFi-udstilling.
Som Mark også skriver, så er det at skyde over målet at fin-trimme et "tilfældigt" lytterum på et hotel. Dette tror jeg principielt ikke på kan lade sig gøre, for akustikken vil jo ændre sig i takt med at der er flere eller færre personer til stede i rummet. Pludselig er der nogen, som står op og så er det ikke nogen som står op. Så er der mange mennesker i rummet samtidigt - så pludselig kun få personer. Alt sammen med indflydelse på absorption / reflektion af lyden i det pågældende rum.
Jeg kan også forstå, at udstillerne er under stort tidspres og derfor vælger at prioritere anderledes. Som Mark skriver, så kan man med erfaring få rettet op på de groveste "unoder" såfremt man har erfaring og indsigt i akustik "til husbehov". Det havde den udstiller jeg omtalte tydeligvis ikke (!).
Hvis vi skal læne os op ad "de grove" metoder, så kender vi alle metoden med at stå med et spejl og så se hvor man kan se højttalerne i spejlet, når man sidder i lyttepositionen. Så kan man placere nogle absorbenter / diffusorer dér, og det vil helt klart hjælpe, hvis væggen er en hård, reflekterende flade.
I bund og grund tror jeg faktisk de fleste af os er enige - måske gradbøjer vi bare problematikken forskelligt. Jeg tror da også at man snildt kan forbedre et hotelværelses akustik uden måleinstrumenter, men hvis det skal være helt i top må "målekufferten" frem i lyset
Jeg mindes engang at have læst om et High-End firma, som havde haft professioneller akustikingeniører til at opbygge / trimme deres lytterum / show-room. Tilbagemeldingerne var præget at meget stor begejstring. Et nærmest holografisk lydbillede havde der været tale om. Det var så overbevisende at det gav stof til eftertanke, hvor meget indflydelse rumakustikken havde. Det anvendte grej havde været hørt under andre, mindre optimale, forhold og her var der langt op til oplevelsen i show-roomet.
Ja, det kan man selvfølgelig ikke lave på et hotelværelse - og det er heller ikke nødvendigt. Det viser bare, at det er de sidste små detaljer som i sidste ende bliver udslagsgivende hvis man gerne vil forsøge at lave en fantastisk demonstration.
Venlig hilsen
Karsten
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.