Bachs Goldbergvariationer spillet af Glenn Gould i superkvalitet anno 2006? Hvordan kan det være?
Denne sacd fra Zenph er et forsøg på at genskabe (de bruger selv ordet "re-performance") Glenn Goulds originale 1955-indspilning, som jo hidtil kun har eksisteret i en halvskidt mono-optagelse. Der altså ikke tale om en restaurering, men simpelthen en helt ny indspilning, som i fortolkning skulle være identisk med den oprindelige - blot indspillet i meget bedre kvalitet!
Til denne indspilning har man brugt et fornemt selvspillende Yamaha flygel, Yamaha Disklavier Pro, som er et stort flygel af rigtig koncertstandard. For at kunne realisere den oprindelige indspilning har man videreudviklet den gængse MIDI-software, så den har fået langt større detaljeringsgrad (mange flere niveauer for anslagshastighed, tonelængde, pedalbrug osv.).
Og vigtigst af alt har man computeranalyseret Glenn Goulds originale indspilning og omsat den til data. Hvor stort et arbejde man har lagt i projektet, understreges af, at man har fået produceren af det originale 1955-album, Steve Epstein, til at overvåge projektet. Han har lyttet til nøje til Glenn Goulds indspilning og noteret sig alle Glenn Goulds mærkværdigheder - og markeret disse i partituret - så man har kunnet få det hele med over i den genskabte indspilning. Man har endda haft fat i Glenn Goulds egen klaverstemmer for at få stemt Yamaha flyglet så tæt op ad Goulds instrument som overhovedet muligt!
Indspilningen er lavet simultant i 5 kanals-surround og som en kunsthoved-stereooptagelse. Lydkvaliteten er fremragende, og selvsagt en hel del bedre end den mere end 50 år gamle originalindspilning.
Jeg foretrækker i øvrigt 5-kanalsoptagelsen. Kunsthovede-teknikken er interessant, men jeg synes ikke, den er optimal til klaveroptagelser. Kunsthovedet er placeret ret tæt ved flygelet, og da et sådant koncertflygel er stort og buldrer meget både fra strenge, bund, sider osv., får man ikke rigtig glæde af kunsthovedets største egenskab, nemlig at kunne retnings- og dybdebestemme lyden. Denne optageteknik bør være bedre til små akustiske kammerensembler eller kammerkor? Kunsthovedoptagelsen lyder forresten mere rumlig ("reverbant"?) end 5-kanals optagelsen. Det er dog et meget sjovt eksperiment, og jeg er glad for at have fået mulighed for at lytte til en SACD-kunsthovedoptagelse (med hovedtelefonerne forstås, for det er sådan, man helst skal lytte til kunsthoved-optagelser).
Hvad så med den "musikalske" genskabelse? Lyder det som Glenn Gould? Kan man høre, at det dybest set blot er et (forfinet) MIDI-instrument, som leverer musikken?
Purister vil måske vrænge ad denne indspilning og kalde den blasfemi. Dette er jo ikke "rigtig" musik, som skabes af en musiker, men blot programmerede digitale data, som udføres af en robot (selvspillende klaver). Men jeg må tilstå, at det rent musikalsk i en næsten ufattelig grad minder om Goulds originale indspilning. Og selv om jeg har over 1000 cd-skiver og LP'er med soloklavermusik i samlingen, og lytter utrolig meget til netop soloklavermusik, må jeg indrømme, at denne indspilning lyder som om en rigtig musiker spiller.
Selvfølgelig kan man feje dette projekt til side som spekulativt og overflødigt, for hvis man er rigtig musikinteresseret, bør man kunne finde glæde ved Goulds originale indspilning uanset dens lydkvalitet. Men jeg synes alligevel, der er er spændende muligheder i denne teknik. Jeg gad fx godt få nogle af Rachmaninovs gamle soloindspilninger i SACD-kvalitet! Eller gamle Cortot- eller Horowitz-indspilninger.
"Glenn Gould" SACD'en kan fås ret billigt. Jeg gav ca. 40 kr. hos amazon.uk, men har set den endnu billigere. Nægter man at lytte til en "robot" spille musik, men foretrækker den rigtige Gould, indspillede han værket igen 1982 i stereo - en indspilning som mange nok foretrækker frem for hans 1955-indspilning.
Producer Steve Epstein om Zenph-projektet:
http://www.audaud.com/article.php?ArticleID=2975
En anmeldelse:
http://www.audaud.com/article.php?ArticleID=2576