Opspændt træ lyder ikke godt

[Thomas DIY]

Slettet

[Nørd]

Tænker å de mange som har lavet buede sider på ders DIY-HTere. De har gerne lavet nogle udskårede "rygsøjle" stykker som sidetræet skal udenom. Og så spændes der med snore og træk, så plywooden og andre materialer presses ned i kontakt med søjlerne. Fino tænker de, men det er her jeg siger at det duer ikke. Spændt træ forbliver spændt og får dermed en alt for høj egenresonnans.

Derfor skal træsider, der skal bøjes, ridses op, så det ikke kommer i spænd.

Er der nogle som har haft lignende overvejelser?

 

Hej

 

Er det noget du har tænkt dig til - eller noget du har prøvet ?

 

I forbindelse med Bechs projekt http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=3729&PN=2

 

Lavede vi flere prøver med forskellige kombinationer af krydsfiner og MDF samt forskellige limtyper - det står i tråden.

 

Det færdige resultat er et af de bedste kabinetter jeg har "slået og lyttet" til.

Så buede kabinetter lavet i flere lag dur´

Men det er meget afgørende hvilken lim der blev brugt.

Den eneste årsag (eller en af dem) til at Hornslet og tilsvarende ikke laver kabinetter på samme måde er omkostningerne - og de kan jo ikke bøje 19mm MDF.

Kig lige på bagpladen til en B&W 802(1) - hvordan tror du den er lavet - post Hornflex ?

 

Noget andet er MDF/Spånplade.

Det mærkelig er at jeg har hørt bÃ¥de dÃ¥rlig og rigtige gode "rene" MDF-kabinetter (med lige sider). De dÃ¥rlige synger, med en høj lys tone, nÃ¥r man slÃ¥r pÃ¥ dem - men det gør de gode ikke. Jeg tror det er limtypen og præcisionen i samlingerne der gør forskellen.

 

Spån er mindre tilbøjelig til at "synge".

 

Snell E III mener jeg har MDF forplade og spån resten - det lyder godt selv om det ikke er dødt.

 

Hilsen

 

Nørd

 

 

 

[miju]

Det hele kommer an på om de resonanser der er i kabinetterne reelt er høtbare?...

Resonsns er der altid!...

Det eneste man kan er at flytte dem væk fra områder hvor de reelt kan genere hørbart.

Dette gøres bedst med sanwich af forskellige materialer hvir deres forskellige resonsns frekvenser ophæver hinanden, samt med afstivninger der forhindre støre arealer at resonere samt flytter resonanserne ned og op i frekvens og væk fra de områder hvor de kan være hørbare, de dybe frekvenser / resonanser ledes væk fra selve højtaleren gennem bunden og underlaget, de høje kan kævæes (omdannes til varme) i forskellige dæmpe materialer og speciel lim. ( mellem lagene af forskellig plade.. samt i alle samlinger og afstivninger..

Det er klart at buede sanwich kabinetter er mere "døde" end ganske alm. firkantede kabinetter.. (med døde menes at resonanser ikke opstår i det hørbare område..)

Det opslidsede MDF man kan bøje, har den fordel at man kan fylde slidserne med viskose elastisk lim der kvæler resonanser.. bedre metode findes dårligt.. sammen med gode afstivninger internt..

Det bedste jeg har prøvet er en kombi af Krydsfiner, HDF. Bitumen og MDF. med intern matrix al'a B&W alt limet med viskose elastisk lim og ydderligere 8 mm. bitumen på alle bare flader internt, og så sand i bunden. (med lettere skrå ikke paralelle sider internt og med sand i hulrummet..) det er besværligt og tager plads (vol.) kræver derfor ganske store konstruktioner, men det er godt!..

Men dette er i hvertfal opskriften på noget der er ganske død og ikke spiller hørbart med..

EN! ting er sikkert Krydsfineer og spån, alene uden ekstrem afstivning og intern bitumen dæmpning DUER IKKE!..

Men med passende dæmpning og afstivning kan alt fungere!...

mvh.

[Groove]

Nu er det jo et diskussions oplæg og meninger som : "Alle matrialer og komponenter kan bringes til at lyde godt" er ikke så inspirerende, selv om de godt kan være delvist rigtigte..

Vi skal ikke kåre verdens bedste materiale, men få noget viden og forskelle frem.


Eksempelvis med to simple kabinetter på 30 liter, lavet af 6 stykker plade, intet andet.

Alt andet lige, vil stivere materiale rykke resonanser op i frekvens. Tungere materiale er svære at få i resonans, men holder også energien længere.

[Boye]

Tungere materiale er svære at få i resonans, men holder også energien længere.

 

En pÃ¥stand, der er gentaget sÃ¥ ofte at den af mange desværre bliver betragtet som sand.

Massen afgør i hvor høj grad et objekt påvirkes af en given kraftpåvirkning. Det er dets Q, som afgør hvor lang tid det er om at klinge ud.

[Janils]

Hvad med kulfiber som f.eks. Marten Design eller aluminium som disse
helt nye norske højttalere - "The Nordic Tone - model 1"  ... Jeg
er godt klar over dette ikke er DIY (langt fra), men i princippet er
det vel noget nær det perfekte?



fra hjemmesiden: http://www.audivation.no#ed_op#br>"The
cabinet technology developed by audivation, breaks with the traditional
and cost-efficient loudspeaker enclosures of thick, heavy wood based
enclosure walls. We believe a cabinet should be made of a thin, light,
stiff material, shaped with spherical surfaces. Spherical surfaces are
very important as it increases the stiffness hundreds of times compared
to the flat and tenfold compared to extruded aluminium profiles.

The
reason for our search for thin, light, stiff enclosures is based on the
following: Hi frequency resonances, as those found in light and stiff
materials, are much easier to muffle. We combine the outer 7 mm cast
aluminum wall with a heavy dead muffler sandwich on the inside. Our
muffling method is basically the same as the ones used in aircraft to
enable the passengers leave the plane with their ears intact - which
actually is quite remarkable considering that they have been sitting
only a few meters away from one of the strongest sound producers made
by man - a large jet engine.

To improve this method even
further we pre-tension the complete enclosure with pushrods loaded with
2500N. The absorbers inside the enclosure are shaped as wedges,
preventing reflections from the sound waves reaching the rear side of
the elements.
Patents pending."

[Groove]

Tungere materiale er svære at få i resonans, men holder også energien længere.

 

En pÃ¥stand, der er gentaget sÃ¥ ofte at den af mange desværre bliver betragtet som sand.

Massen afgør i hvor høj grad et objekt påvirkes af en given kraftpåvirkning. Det er dets Q, som afgør hvor lang tid det er om at klinge ud.

 

Du har jo helt ret, min formulering var ikke god.

 

Meningen var at få nogle erfaringer frem.....altså tykkere gods i samme materiale, eks. fra 12 til 18mm....er det altid bedre?

 

En analog er lytterne i strømforsyningen på et effekttrin. De fleste mener at jo mere jo bedre, men det er ikke aldig godt.....

 

 

[3DX]

Tungere materiale er svære at få i resonans, men holder også energien længere.

 

En pÃ¥stand, der er gentaget sÃ¥ ofte at den af mange desværre bliver betragtet som sand.

Massen afgør i hvor høj grad et objekt påvirkes af en given kraftpåvirkning. Det er dets Q, som afgør hvor lang tid det er om at klinge ud.

 

Du har jo helt ret, min formulering var ikke god.

 

Meningen var at få nogle erfaringer frem.....altså tykkere gods i samme materiale, eks. fra 12 til 18mm....er det altid bedre?

 

En analog er lytterne i strømforsyningen på et effekttrin. De fleste mener at jo mere jo bedre, men det er ikke aldig godt.....

 

 

 

den del forstår jeg ikke.

 

[Groove]

Ups...ikke altid godt!

Der er amps der har alt for mange lytter/uF i strømforsyningen....

[3DX]

Ups...ikke altid godt!

Der er amps der har alt for mange lytter/uF i strømforsyningen....

 

ok

 

det er vel kun et problem, hvis trafoen ikke kan levere rms + noget til at lade lytter med.

hvad skulle det ellers gøre af dårlige ting?

(jeg er langt fra expert pÃ¥ omrÃ¥det, sÃ¥ hvis der er nogen der  ved bedre... sÃ¥ sig frem )

 

[UBL_]

hmm.. forspændte buede side: Det at de er forspændte vil ikke give anledning til en afstivning, med antagelse af at materialet er liniæt elastisk evt til brud, vil bare give højere spændinger i materialet ift ikke forspændt. Hvis man antog at fx en buet side er fast-fast indspændt ved for og bagside, ja så vil den første svingningsmode af siden være ikkelineær (for det svingningsmode, som du nok tænker på) og dermed flytte egenfrekvensen op, men så simpelt er virkeligheden jo aldrig!!

Lige sådan at resonere sig frem til hvor fx første egenfrekvens ligger for et kabinet er ikke noget man sådan lige gør eller for den sags skyld 2., 3. .. N egenfrekvens. Til det vil det nok blive nødvendigt med et FEM program, fx. Ansys eller lignende. Og hvis man har lyst kan man jo hygge sig med at indlægge afstivningerne de rigtige steder således at man blokerer for fx 1. 2. 3. osv egenfrekvens.

Og hvad er så en fair sammenligning, hvis man nu skal sammenligne to forskellige udformninger? højde, bredde, dybde osv....

[Janils]

Ups...ikke altid godt!
Der er amps der har alt for mange lytter/uF i strømforsyningen....

ok

 

det er vel kun et problem, hvis trafoen ikke kan levere rms + noget til at lade lytter med.

hvad skulle det ellers gøre af dårlige ting?

(jeg er langt fra expert pÃ¥ omrÃ¥det, sÃ¥ hvis der er nogen der  ved bedre... sÃ¥ sig frem ) 

Lidt OT ... men OK, her kommer et forsøg på en forklaring.

Den ensrettede 50Hz sinuskurve består af 100 "spidser" pr. sekund. Hver
gang denne spids når op over den spænding, der ligger over lytterne
lades de op. Hvis spændingen mellem toppene når at falde bare lidt, vil
toppen tilsvarende være bredere og der er derfor længere tid til at
lade op. Ved en meget stor kondensatorbank vil det kun lige være den
øverste spids af sinustoppene som er over kondensatorspændingen (den
har ikke nået at aflade på 1/100 sekund). Derfor vil du få en enorm
strøm gennem din trafo og din ensretter - spændingsfaldet skal nemlig
rettes op på noget der svarer til en brøkdel af et sekund (en meget
lille del af sinus-toppen). Man kan næsten sige, at det svarer til en
kæmpe forhammer der står og banker ned i din trafo 100 gange i
sekundet! Det skaber støj og det stresser din trafo. Med en passende
størrelse lytter vil trafoen ikke blive stresset i samme grad.

Der findes dog ogsÃ¥ andre løsninger, som f.eks. LC kredløb (drossel-spoler), som  Nelson Pass og fÃ¥ andre anvender det.

HÃ¥ber det gav lidt mening.

[3DX]

Hej Jan,
ja men det gør det da.
er der så nogen tommelfinger regler for hvad der er godt og skidt.
det betyder vel at sådan en som GamuT's monster modeller, er helt i skoven med deres kæmpe kon. kapasitet ???

[Nørd]

Lidt OT ... men OK, her kommer et forsøg på en forklaring.
Den ensrettede 50Hz sinuskurve består af 100 "spidser" pr. sekund. Hver
gang denne spids når op over den spænding, der ligger over lytterne
lades de op. Hvis spændingen mellem toppene når at falde bare lidt, vil
toppen tilsvarende være bredere og der er derfor længere tid til at
lade op. Ved en meget stor kondensatorbank vil det kun lige være den
øverste spids af sinustoppene som er over kondensatorspændingen (den
har ikke nået at aflade på 1/100 sekund). Derfor vil du få en enorm
strøm gennem din trafo og din ensretter - spændingsfaldet skal nemlig
rettes op på noget der svarer til en brøkdel af et sekund (en meget
lille del af sinus-toppen). Man kan næsten sige, at det svarer til en
kæmpe forhammer der står og banker ned i din trafo 100 gange i
sekundet! Det skaber støj og det stresser din trafo. Med en passende
størrelse lytter vil trafoen ikke blive stresset i samme grad.
Der findes dog ogsÃ¥ andre løsninger, som f.eks. LC kredløb (drossel-spoler), som  Nelson Pass og fÃ¥ andre anvender det.
HÃ¥ber det gav lidt mening.

Hej

Det giver bestemt mening - hørte engang en NAD 3020i med megalytter - den lyd meget anstrengt.

Elliot fra Westsound - http://sound.westhost.com/articles.htm skriver faktisk det samme. Han anbefaler  4700 uF til en 70 watt forstærker.

Det hele skal jo passe sammen.

Hilsen

Nørd

[Nørd]

Hej

Glemte lige at sige - at det er det samme med enheder.

Alt for kraftige magneter virker også som en forhammer på en membran.

SÃ¥ skal membranen forstærkes = tungere = behov for kraftigere magnet = SÃ¥ skal membranen forstærkes = tungere = behov for kraftigere magnet osv  

Fik lavet en specialversion af Seas L17RC (alu membran) med mindre magnet. Det er den bedste mellemtone jeg har hørt fra en alu-enhed.
Væk var den pressede og anstrengte lyd, der eller kan præge den slags enheder.

Hilsen

Nørd