Ghump skrev:bjerager skrev:AV Precision skrev:bjerager skrev:Men du forholder dig jo slet ikke til min argumentation i forhold til om mine indlæg varroff topic eller ej - du konstaterer bare, at det mener du de var, så derfor var de i deres gode ret til at gøre som de gjorde - du forholder dig med andre ord heller ikke til substansen.
Nej, det er det du misforstår, jeg forholder mig overhovedet ikke til om dine indlæg var off topic eller ej, det er jeg fuldstændigt ligeglad med. Jeg forholder mig til at du var uenig med moderatoren, blev henvist til hvor dén diskussion skulle føres, og det ville du ikke. Du kunne jo bare have lavet en ny tråd og diskuteret dér om det var off topic eller ej, i stedet for at insistere på at have ret til at diskutere det et sted hvor moderatoren, med eller uden god ret, have givet dig besked på at du ikke skulle. Det er ikke dit eller de andre brugeres forum, det er hifi4all's forum, så retfærdigt eller ej, så må du rette dig efter deres retningslinier, hvis du vil være der. Så kan man altid diskutere bagefter om de retningslinier er retfærdige, og opfordre andre til at skifte til et andet forum hvis man mener de ikke er.
Dét jeg prøver på at sige, er at moderatorerne nok havde opfattet din kritik mere konstruktivt, hvis du havde fulgt deres retningslinier for hvor dén diskussion skulle føres, og så DER havde påpeget urimelighederne (som jeg sagtens kan følge dig i). Det er ikke fordi jeg tager parti som sagt, jeg tager ikke engang stilling til hvem af jer der har ret, men du må følge spillereglerne hvis du vil være der.
Så du lurepasser altså også og vil ikke tage stilling - så har jeg bare svært ved at bruge dine kommentarer til noget som helst. Når du er fuldstændigt ligeglad med om mine indlæg var off topic eller ej, så er der jo ikke så meget at snakke om. Så kan man jo til hver en tid påstå at et indlæg som man ikke bryder sig om er off topic og slette det...
Bjerager du har en meget selektiv måde at læse folks kommentarer på - uanset om de kommer fra moderatorer eller fra andre brugere.
Uanset om du befinder dig på et forum, på en arbejdsplads, i fodboldklubben eller i trafikken etc etc så er der regler der SKAL følges. Og gør man ikke det, så bør man være klar til at tage konsekvensen af det.
De fleste mennesker (uanset om det er moderatorer, chefen, politikerne etc) er klar til at diskutere reglerne - sålænge det foregår i relevant sammenhæng og en ordentlig tone. Har Statsministeren f.eks. indkaldt til pressemøde om finanskrisen, så skal man nok ikke forvente at kunne bryde ind midt i det hele for at diskutere bageopskrifter eller offsite regler i fodboldkampe. Og det var groft sagt den måde du opførte dig på.
Folk uden situationsfornemmelse har det med at blive hjulpet uden for døren...
Nej vil den nuværende eller tidligere statsminister - eller den tidligere beskæftigelsesminister for den sags skyld ikke diskutere en sag, så vælger de at lade være med at kommentere den eller at nægte at tale med de mest kritiske af journalisterne, og det kan de tillade sig at gøre, fordi de har magten til det og fordi vi reelt set har en flertalsregering i DK i dag, og de derfor er sikret politisk opbakning.
På samme måde med hif4all.dk - de kan vælge at slette indlægene, så man ikke længere kan forholde sig reelt til substansen i kritikken, de kan vælge at udelukke folk der siger dem imod. Problemet er ikke, at moderatorerne insisterer på at ville sikre overholdelsen af visse regler - problemet er den vilkårlige måde, som de gør det på, og at de sletter de omdiskuterede indlæg, hvilket gør en efterfølgende diskussion med dem og andre om den konkrete sag meget vanskelig. Og så optræder de også som moderatorer i tråde, hvor de selv deltager i diskussionen, hvilket ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG burde forekomme.
Igen, du påstår mellem linierne at jeg var off topic, jeg har tidligere i denne tråd redegjort for, hvorfor jeg ikke var det - og er ikke blevet sagt imod, altså må jeg vel have ret.
Og indlægene i MJA-tråden om min person fortsætter sjovt nok stadig helt uden indgreb fra moderatorernes side på hifi4all.dk - inkonsekvensen har tilsyneladende ingen grænser...
Jeg har en ganske udemærket situationsfornemmelse - og derfor har jeg bestemt heller ikke lyst til at komme ind igen, efter at blive lukket uden for døren...