Efter at have lyttet en del til "SCS 22 goretex" kablet, må jeg nok konkludere, at dybbassen er for slank. bassen er tydelig. men der mangler energi og krop. Så derfor har en god bekendt bestilt 4 meter van den Hul SCS 18. Dette kabel har en tværsnitsareal på 0,97 kvmm, hvor SCS 22 ligger omkring 0,33 kvmm.
På basis af det øgede tværsnitsareal kunne man håbe på en bedre basgengivelse. Har selv hørt forskel på de to kabler SCS 22 og 18 i min gamle AGI 511 forforstærker. Dengang foretrak jeg SCS 22 fordi det kabel var lidt slankere og detaljepræsenterende end SCS 18.
SCS 18 (og SCS 12) er i øvrigt spændende idet de har to lag: det inderste lag korer er viklet den ene vej rundt, det yderste lag er viklet den anden vej, for at mindske mindskes kablets induktans.
Min gode bekendte har i øvrigt leget kabeldetektiv vedr. spørgsmålet om kabelsnoning:
Det viser sig at alle de standard koaxialkabler fra van den Hul, som han har liggende, er med koresnoning mod uret. Han har efterflg. prøvet at sno sine van den Hul 501 (hø og ve kanal) mod hinanden. Ved snoning mod uret bliver kablet mere roligt i lyden, ved snoning med uret bliver kablet mere hidsigt og detaljefikseret. Han er endt med at foretrække lyden af at de to kabler (hø og ve) ikke ligger i nærheden af hinanden.
Endvidere har han kigget i sine Daner forstærkere: Her er alle signalkabler og AC strømledninger specificeret til at være snoet mod uret.
Håber på at få SCS 18 kablet i løbet af et par uger. Så skal I høre nærmere.