Jeg har ok stereosucces med en miniature-pc tilsluttet en med 96/24 toslink til en mellemgod surround processor som DAC/pre og så en 2x200w effektblok.
Når det er surround-enheder man benytter, skal man sikre sig at der ikke er for mange A/D -> D/A trin i signalvejen. Fælles for stort set alle surround-forstærkere, integrerede eller ej, er at de digitaliserer analoge inputs, hvilket forringer lyden især for folk med digital-sarte ører (forstået som at den støj der introduceres har en særlig signatur der for visse mennesker inkl mig selv er uudholdelig).
Har man f.eks. en cd uden optisk udgang tilsluttet en surroundforstærker uden 'ægte' analoge inputs:
44.1/16 D/A -> A/D min. 96/20 -> [DSP (evt pure direct)] -> D/A
Vil lyden uundgåeligt være dårligere end hvis den blev gengivet af en analog forstærker.
Jeg vil tro at grunden til at man sjældent ser forstærkere med ægte analoge inputs, er at det kræver en fuldstændig seperat forstærker-del. Det ville ikke fordoble omkostning ved produktion, men den ville blive øget væsentligt. Dette vejet op mod efterspørgsel må være årsagen til det ikke er udbredt praksis.
Efter min mening spiller de fleste nyere surround-proc's dog ganske flot stereo, blot de har power nok, kan kobles i en form for direct mode hvor der ikke udføres nogen form for DSP, og man fodrer dem digitalt. Deres interne DAC er oftest mere end ganske god, da den påvirker apparatets støjmålinger hvilket jo på papiret helst skal se godt ud.
Mvh.