Carl Nielsens 5. symfoni med Jascha Horenstein på podiet er også en plade, jeg sætter stor pris på. Det er en studieindspilning fra 1969 (Unicorn), som jeg har på både LP og cd. Det fantastiske ved denne indspilning er den helt formidable kadence fra lilletrommen i førstesatsen. Trommeslageren går jo fuldstændig bersærk i en veritabel kamp mod orkesteret! Det er ikke sikkert, at en så umådeholden vildskab vil falde i alles smag, men jeg kan godt lide, at der bliver slået til Søren, og jeg er aldrig blevet træt af at lytte til denne plade. Fortolkningen er også fin på det mere overordnede plan, men det er især pga. lilletrommens fandenivoldskhed, at pladen har en særstilling. Lyden er generelt fin, men der synes at være en smule overstyring i de kraftigste passager.
Jascha Horenstein, som i øvrigt efter min mening også er en fremragende Mahler-dirigent, interesserede sig for Nielsens musik lige fra starten af sin dirigentkarriere. Han var med som en slags assistent, allerede da Furtwängler indstuderede Nielsens 5. symfoni i 1927, og Horenstein dirigerede selv værket senere samme år. Han mødte angiveligt også Carl Nielsen, og senere dirigerede han ofte Nielsens symfonier (der findes bl.a. et par liveindspilninger af nr. 3 og 5 på BBC Legends).
Horensteins liveindspilning af femte symfoni på BBC Legends har jeg i øvrigt også i samlingen - egentlig ved et tilfælde, da den er med som "fyld" på en 2-disc liveindspilning af Mahlers 6. symfoni med Horenstein! Denne liveindspilning af Nielsens femte er fra 1971 med samme orkester (NPO) som studieindspilningen og samme klarinettist, men med en anden trommeslager. Den har derfor ikke helt samme vildskab, men overordnet set er det en særdeles flot fortolkning - fuldt på højde med studieindspilningen. Lyden er også ganske god med mindre forvrængning og en lidt tykkere, men måske også mere ulden strygerklang end på studieindspilningen (dette gælder Nielsen; Mahler har en lidt mere problematisk lyd).
I alt har jeg 6 indspilninger af Nielsens femte i samlingen. Jeg kan godt lide Bernsteins, men han er ikke helt på samme niveau som i Espansiva (3. symfoni), hvor man virkelig mærker hans karakteristiske spilleglæde (det gælder ikke mindst for hans filmede optagelse med Kapellet, hvor hans entusiasme er smittende)!
Herbert Blomstedt på Decca er uforlignelig, og med den bedste lyd af de udgaver, jeg har i samlingen. Blomstedts samlede Nielsen sæt med de 6 symfonier er i det hele taget fremragende, og da man som regel kan finde det på 2-disc til under 100 kr., er der ingen vej uden om!
Endelig har jeg to historiske udgaver med Erik Tuxen og Radiosymfoniorkestret på LP. Der er tale om en liveindspilning fra 1950 (Danacord), og en studieindspilning fra samme år (EMI/HMV). De er to ganske betydelige indspilninger, men i ret dårlig kvalitet. Studieindspilningen er dog noget bedre, og har rimelig lydkvalitet for en så gammel indspilning. LP-sættet fra HMV regner jeg i øvrigt også for en af perlerne i samlingen (findes godt nok også på CD, men er nærmest umuligt at opstøve):
Men Nielsens femte er indspillet ufattelig mange gange. For nylig er der jo blevet talt lidt om Kubeliks indspilning på dette forum - en skive som jeg også glæder mig til at lytte til. Ellers kan man også få den altid glimrende Michael Schønwandt og DR's symfoniorkester i alle Nielsens symfonier på det billige Naxos-label, eller Ole Schmidt med LSO på det endnu billigere Regis label! Det er gode danske dirigenter med et fint ry i Nielsens musik.
Der findes også en del nyere indspilninger af Nielsens femte, som sikkert er i bedre lydkvalitet, bl.a. et par SACD-udgivelser med hhv. Paavo Järvi på Telarc og Colin Davis med LSO på orkestrets eget label LSO Live. Jeg har ikke hørt nogle af disse, men Järvis har fået fine anmeldelser på
classicstoday. Colin Davis-udgivelsen er kun en måned gammel.