mogens_østjyll skrev:dreamz skrev:mogens_østjyll skrev:dreamz skrev:Deja vue. Det er vidt slået fast i adskillige andre tråde, at der findes en reference for billed- og farvegengivelse, men ikke en ditto for musik. Så kom dog videre, lydurne!
Der er overhovedet ikke slået noget sådant fast.
Er der en reference for billed, så er der også for lyd. Punktum.
Så må der også være en reference for kærlighed, god sex, lykke, glæde og alt muligt andet. Lyd og lys kan ikke sammenlignes; det er æbler og pærer. Men jeg giver chr.r ret i, at det er formålsløst at diskutere, så jeg vil anmode debattørerne at holde sig til topic, som er: Kan du få hifi ud af din desktop computer?
Naturligvis kan det sammenlignes, at der er en reference for den ene sans med den anden sans ditto. Uanset det er forskellige sanser, så giver det overhovedet ikke mening at hævde, at den ene sans har en klar reference, medens den anden ikke har det.
Det er naturligvis en fejlsluning. Vi taler her jo om at reproducere virkeligheden i hhv. den auditive og visuelle verden. Begge verdener besidder kvalitet nok til at blive bevidst om referencen, nemlig om reproduktionen ligner virkeligheden eller ej.
Jeg kan ikke sidde den gang vås overhørig. Mennesket har fem sanser: synet, hørelsen, smagen, lugtesansen og følesansen.
Siden Newton og Goethe har vi efterhånden fået præcis viden om, hvad farver er, og hvordan de skabes. Derfor kan en given rød nuance gengives på et hvilket som helst medie. Derfor kan man tale om en reference.
Helt så enkelt er det desværre ikke med de andre sanser. Hvornår smager noget salt? hvornår gør noget ondt? Selv om der også findes skalaer og massevis af forsøg på et sætte referencer og standarder op, løber man ind i en blindgyde; bl.a. fordi er er forskel på sanseindtryk og perception.
Og der er altså ingen reference for lyd; bevares, man kan måle frekvensområde, lydtryk, forvrængning, wow & flutter osv. men en reference for, hvordan en stortromme eller en tuba lyder, findes desværre ikke. Hverken i det analoge eller digitale domæne...
Så fordi der findes en reference for den ene af sanserne, kan man ikke slutte, at der også findes referencer for de øvrige. Det er ren erasmus montanus logik.: Morlil er en sten...