Spencer startede en for mig interessant tråd på Avtainment.dk, som desværre ser ud til at være gået i stå på grund af forskellige opfattelser af hvad stereosignalet indeholder af information.
Spencer tråd fokuserede på højde i perspektivet og mere specifikt hvad der skulle til for at få en højtaler til at gengive højde.
Jeg mener ikke kun det er højtaleren der afgørende for om højde kan gengives, elektronikken betyder mindst lige så meget eller måske endda mere.
jeg mener også at højde bredde og dybde hænger sammen og bør fremstår naturligt i forhold til materialet på CD’en, altså ikke et anlæg der konstant har stort eller lille perspektiv i så fald vil perspektivet være en konstant i anlægget og bundet dertil på linje med fed bas, lækker diskant osv.
Men hvad der eksakt gør at nogle anlæg kan det der med højde og 3-D og andre anlæg ikke kan, det ved jeg faktisk ikke, og bl.a dette kunne måske klarlægges i tråden her.
Det der er interessant er et anlæg der variere perspektivets størrelse efter begivenheden, det er målet efter min mening.
Man bør nok dele CD’erne op i studio-indspilningen som generelt ikke indeholde 3 D information og rum hvis det ikke er tilført elektronisk, og her kan der produceres alle mulige mærkelige og rodede perspektiver, og det bliver der i den grad gjort.
Den anden kategori er live indspilninger optaget med eksempelvis to tre mikrofoner som skaber stereo ved niveau forskelle, delay, eller en kombination af delay/tids og niveau forskelle.
Et krav er også at mikrofoner er opsat med en passende afstand til begivenheden, en sådan indspilning vil indeholde rum information og 3 D information, på grund af at signaler der rammer mikrofonen, vil indeholde fasedrej/tidsforskelle/vinkler fra instrumenter og refleksioner, frekvenspåvirkning og niveau forskelle genereret af de forskellige afstande fra objekterne til mikrofonen.
Man bør også slå fast at det som optages er uendelig mange "mono" lyd-objekter. Ved gengivelsen over stereoanlægget er der kun to lydgivere og der dannes uendelig mange virtuelle "mono" lydobjekter hovedsagelig mellem de to lydgivere/højtalerne, hvilket gør at man ikke kan flytte sig rundt på samme måde som ved en livebegivenhed. Ved stereo er der et et såkaldt sweet spot rykkes der væk fra dette så er perspektivet deformeret. Der er kun en plads hvor det er perfekt, i sweet spot.
At signalet fra CD'en indeholder 3-D information er jeg ikke tvivl om, det kan man selv forvisse sig om ved at høre en kunsthoved optagelse med hovedtelefoner i stedet for højtalere. Et problem ved aflytning på hovedtelefoner er mange gange at man ikke kan få den rette afstand til begivenheden.
Linkwitz har bl.a. lavet forsøg med at placere små mikrofoner i sin øregang og optaget det på denne måde, ved afspilning over hovedtelefoner påstår han at det usædvanligt tæt på livegengivelsen på alle måder.
flyttes sådan en optagelse ud i højtalerne, vil der reelt ske det samme en masse virtuelle objekter dannes mellem højtalerne, men 3D informationen vil nu bl.a. blive påvirket af det aktuelle rum som var fjernet ved hovedtelefoner plus at højre og venstre kanal ikke mere er fuldstændigt adskilt som i hovedtelefonen, også fejl i elektronik og højtaler, og højtalerens placering i rummet vil påvirke 3D egenskaberne, og resultatet (3D) vil typisk blive væsentligt mere unøjagtigt end med en hovedtelefon, men dette betyder naturligvis ikke at 3 D informationen ikke er til stede i optagelsen, det er den.
En fordel med højtalere er at man får en passende afstand til begivenheden
Man sidder nu selv i et "andet" rum end i rummet hvor de virtuelle objekter gengives, disse objekter vil hovedsageligt blive dannet i ”3 D firkanten” fra højtalernes forkant til bagvæggen ” frontvæg afhængig af hvordan man ser på det”. Alt hvad mikrofonerne har hørt presses sammen i denne "3D firkant".
Det er den første alvorlige deformation som kun vil kunne løses fornuftigt med flere højtalere.
Et åbent spørgsmål for mig er om vi simpelt er nødt til at have en/et container/rum for at kunne gengive rumlighed/et andet rum også udover højtalernes placering.
Og vi så bare må forsøge at kontrollere refleksionerne og her specielt første refleksionerne så godt vi nu kan, måske man kan se rummet lidt som et svømmebassin hvor "stereoanlægget plasker i vandet" og væggene så svarere til kanterne på bassinet, som bekendt jo mere der plaskes i vandet jo mere uro ved kanterne vil der komme, den uro vil efterhånden forplante sig til hele bassinet og ødelægge det oprindelige plaskeri.
Noget kunne tyde på at vi måske skal bruge en form container/rum til at gengive et andet rum ved stereo.
En oppe Norge slæbte sit anlæg ud i det fri, næsten al rumlighed forsvandt, og anlægget blev meget tørt at høre på med en utrolig præsis bas, det der evt. var uden for højtalernes placering indendørs forsvandt simpelthen udendørs. Folk der har hørt musik i et lyddødt rum siger nogenlunde det samme, en utrolig præcision men en noget kunstig gengivelse.
Alt hvad der sker ved en live to-mikrofon-optagelse kan med mere eller mindre held efterlignes med elektronik, og det gøres i det tilfælde hvor hele optagelsen er lavet i et studio med nærmikrofonering, det gælder for hovedparten af populærmusik inklusiv mange af de såkaldte” Hi-Fi reference CD’er”.
Man kan sprede instrumenter ud mellem højtalerne med pan-pot man kan tilsætte rum osv, hvor meget man faktisk kan gøre kan høres på
Roger Waters Amused to dead, det starter fra første sekund på skæring 1 med to hunde der gør, de står tæt samlet lige bag hinanden inde hos naboen ud for det højre øre.
Det modsatte af højde kan også testes på skæring 8 den med kanen og brænde-hugning, lidt inde i nummeret kører en ferrari i front med højtalerne fra højre side i en lige linje nede på
gulvet forbi fronten af venstre højtaler og forsætte ud til venstre.
Angående højde på perspektivet ligger der så vidt jeg har kunnet læse mig frem til ikke information i stereosignalet som modsvarer den horisontale informationen, den information der ligger for højde er bl.a. mikrofonens polar-patten som er data for mikrofonens følsomhed overfor lyde fra forskellige retninger, og så er der naturligvis den information som bliver genereret ved direkte lyd plus refleksioner fra optager- rummets vægge og loft, som vil giver niveau og tids forskelle til de evt to mikrofoner.
Men man kan vil sige at situationen ikke er anderledes end den vi selv er i ved en optagelse med to mikrofoner, vi har også kun to ører og ikke fire øre/mikrofoner til at fange lydfeltet, forskellen på os og et sæt mikrofoner er at vi har en hjerne og nogle fysiske ting som ørets og hovedets udformning til at hjælpe os med at dekode det komplekse signal.
Det er så det vi hægter på og bruger i gengivelsen-fasen og tilsyneladende for noget mere eller mindre fornuftigt ud af afhængig af afspille-udstyret kvalitet.
Der er ingen tvivl om at der sker både amplitude og tids fejl og alle mulige andre fejl ved optagelse af lydfeltet bl.a. mikrofon opstilling osv. vil give forskelle, på trods af det har Jeg har dog indtryk af at den generede information fra to mikrofoner er nok til at give en illusion af rummets beskaffenhed også højde-mæssigt.
Jeg må dog konstatere at der er stor forskel på de forskellige anlæg med hensyn til hvordan de gengiver bl.a. højde og perspektiv i det hele taget.
Man kan ikke udelukke at vi opfatter lidt forskelligt afhængig af vores ydre øres og hovedets udformning som virker som en slags filter der genererer et signal sammen med hjernen som vi bl.a. kan bruger til at retningsbestemme med, betydningen af udformningen kan man simpelt teste ved at prøve at tage sine briller af når der lyttes, det påvirker lyden efter min erfaring. Men det må også konstateres at der er ikke tale om ekstrem store forskelle.
Synet er stadigvæk den langt den stærkeste sans, ser man film på et lærred vil lyden altid komme fra munden, slukkes billedet vil man opdage at stemmen måske falder et halv meter i højden og måske kommer et andet sted fra.
Det at man skulle forbinde høje lyde med noget der er højt oppe er jeg ikke sikker på holder helt, jeg synes ikke jeg har noget besvær med at bestemme højde nogenlunde uanset om det er lave eller høje lyde.
Men det er vist rigtig nok at ens perspektiv kan øges en smule i størrelse hvis frekvenser omkring 5-6 Khz (vist nok) hæves/betones , men det er med en konstant, altså perspektivet er hele tiden større med den samme faktor.
Link'et herunder giver mulighed for at man selv kan teste sit anlægs højde egenskaber, signalet skulle som grundlag have den filtrering/filterfunktion vores ydre øre selv laver bl.a. for sammen med hjernen at sikre at vi bl.a. kan retningsbestemme højde, og vi kan endda retningsbestemme en del bare med et øre.
http://www.audiocheck.net/audiotests_ledr.php
Håber dette indlæg kan være en start til at forsætte diskussionen fra Avtainment.dk.